04/12-13 21:43

Ståle efter pokalsejr: De unge skal spille semifinalenStåle efter pokalsejr: De unge skal spille semifinalen

Når FC København til foråret spiller semifinaler i DBU Pokalen, bliver det igen med flere unge på holdet.

storybild

(Billede: Polfoto)

FC København havde fundet plads til blandt andet unge Jakob Busk, Christoffer Remmer og Danny Amankwaa i startopstillingen, da det onsdag aften lykkedes københavnerne at slå Lyngby ud af DBU Pokalen.

Når FCK til foråret spiller semifinaler, kan de unge spillere forvente genvalg, siger holdets træner, Ståle Solbakken.

FC København slentrer i semifinalen
FC København slentrer i semifinalen

- Jeg er rigtig glad for at gå videre, og jeg er stolt af, at de unge drenge har fået holdet i semifinalen.

- Jeg tror helt sikkert, de unge også skal spille semifinalen, men det kommer lidt an på kampprogrammet, og om vi går videre i Europa eller har en svær ligakamp bagefter.

- Og så spiller jeg selv i finalen, joker Ståle Solbakken.

Nordmanden ville gerne spare profilerne Thomas Delaney, Youssef Toutouh og Pierre Bengtsson, men de to sidstnævnte fik hele anden halvleg.

Det skete i erkendelse af, at spillet i første halvleg ikke fungerede, men det blev ikke meget bedre trods indskiftningerne.

- Det kørte heller ikke efter planen i anden halvleg, men pokalfodbold er nu engang pokalfodbold.

Lyngby-træner: Sindssygt at tro vi vinder
Lyngby-træner: Sindssygt at tro vi vinder

- Lyngby spillede en god kamp. De gik hurtigt i angreb, når vi mistede bolden.

Østrigeren Georg Margreitter blev hentet til hovedstaden efter Ståle Solbakkens ankomst i august.

Selv om nordmanden kendte forsvarsspilleren fra sit ophold i Wolverhampton, er det ikke blev til meget spilletid.

I dag spillede Margreitter kun første halvleg, og han var indblandet i flere mislykkede aktioner. Det var dog ifølge Ståle Solbakken ikke på grund af præstationen, men af taktiske hensyn, at østrigeren blev skiftet ud i pausen.

- Enten Kris Stadsgaard eller Margreitter måtte ud i anden halvleg, da vi gik over til at spille med en firebackkæde.

- Det, vi så i dag, er ikke hans niveau. Han var lidt uheldig i en ny position, og sammenspillet fungerede ikke så godt i venstre side. Det bar præg af, at han ikke havde spillet kampe i lang tid, siger Ståle Solbakken.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx