Af Ritzau - 28/06-17 10:18

AC Horsens henter filippinsk back i RumænienAC Horsens henter filippinsk back i Rumænien

Daisuke Sato skal styrke positionen som venstre back hos AC Horsens fra Alka Superligaen.

storybild

AC Horsens-træner Bo Henriksen har hentet en filippinsk venstreback til klubben. (Billede: Scanpix/Henning Bagger/arkiv)

Fodboldklubben AC Horsens har hurtigt fundet en afløser for venstrebacken Frederik Møller, der forlader klubben denne sommer ved kontraktudløb.

Den østjyske fodboldklub fra Alka Superligaen har hentet filippinske Daisuke Sato, der har fået en kontrakt frem til sommeren 2020.

Venstrebacken kommer fra den rumænske klub GSM Poli Iasi, der blev nummer ti i den bedste række i den forløbne sæson.

- Som spiller er jeg en fighter, der går hårdt ind i alle nærkampe, og jeg er en klog spiller med en god venstre fod.

- Forhåbentlig kan vi sammen løfte klubben op i top-6 i den kommende sæson, siger Daisuke Sato til AC Horsens' hjemmeside.

Horsens-træner Bo Henriksen glæder sig over at have hentet spilleren, der har opnået 32 landskampe for Filippinerne.

- Det har været vigtigt for os at styrke vores venstrebackposition, hvor vi i forvejen har en stærkt spillende Thomas Kortegaard, så nu er vi godt i mål på den position.

- I forhold til de referencer, vi har fået, og de kampe, vi har gransket rigtig meget, så får vi en uhyre dygtig spiller med en sindssygt god teknik, og han er fremragende mand til mand defensivt og offensivt, siger Bo Henriksen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx