18/12-17 15:02

Ny kvindelandstræner lægger op til demokratisk stilNy kvindelandstræner lægger op til demokratisk stil

Lars Søndergaard har begrænset kendskab til kvindefodbold og vil lytte meget til spillerne i starten.

storybild

Brøndby. Danmarks nye kvindelandstræner i fodbold, Lars Søndergaard, har prøvet det mest inden for fodboldverdenen. Bortset fra kvindefodbold.

Hans cv tæller cheftrænerjob i både Superligaen og østrigsk fodbold, ligesom han også har arbejdet med ungdomsspillere tidligere. Men nu gælder det uudforsket land.

Lars Søndergaard står gerne ved, at hans kendskab til kvindefodbold er begrænset.

- Jeg har ikke set en dansk ligakamp. Sidste mandag så jeg Wolfsburg-Bayern München (for kvinder, red.) på tv. Jeg har set Pernille Harder før, men det var første gang, jeg så hende i en bundesligakamp, fortæller han.

Derfor lægger han også op til, at han vil lytte meget til spillerne i starten.

- Jeg tror, de skal tages meget med i overvejelserne, så de også kan komme til at spille ind med deres idéer og erfaringer, siger den tidligere AaB-træner.

- De har i hvert fald nok bedre erfaringer med kvindefodbold, end jeg har lige nu. Så jeg tror, det er vigtigt, de kommer med på banen i den udstrækning, at de kan bidrage med noget.

Mens kendskabet til kvinderne er begrænset, så er motivationen for at komme i gang med arbejdet stor. Og han glæder sig til at udvikle på det, der fangede ham under sommerens EM-slutrunde, hvor det blev til sølv.

- Da jeg stoppede i AaB, var det ikke ligefrem kvindelandsholdet, jeg sigtede efter. Der er man jo meget låst. Man kigger Superliga, og jeg kigger også udland, siger han.

- Men jeg skal ikke lægge skjul på, at denne her sommer også gjorde kvindelandsholdet endnu mere interessant, fordi man så, hvordan de kunne samle befolkningen ligesom håndboldkvinderne i tidligere tider også gjorde. Det gjorde det spændende.

Lars Søndergaard har fået en kontrakt frem til EM-slutrunden i 2021.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Markant profil i hårdt angreb på sit...
bt.dk
Her er DRs nye underholdningsprogram:...
bt.dk
Lego-familie har tabt gigantbeløb
bt.dk
Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx