Af Ritzau - 04/12-16 16:34; Opdateret: 04/12-16 19:07

Nicolai Jørgensen scorer to mål i Feyenoords storsejrNicolai Jørgensen scorer to mål i Feyenoords storsejr

Den danske angriber bidrog med to mål på fem minutter, da Feyenoord storsejrede i lokalopgør.

storybild

Nicolai Jørgensen, der her ses i aktion mod Manchester United, scorede søndag to gange for Feyenoord. (Billede: Reuters/Phil Noble)

Fodboldspilleren Nicolai Jørgensen rundede søndag sæsonscoring nummer 10 og 11 for Feyenoord i Æresdivisionen.

Det skete, da topholdet vandt en knusende sikker sejr på 6-1 hjemme i Rotterdam-derbyet mod Sparta.

Feyenoord førte 2-0 ved pausen, og i anden halvleg blev det tid for topscoreren i Æresdivisionen til at indtage en hovedrolle.

Efter cirka en times spil scorede Nicolai Jørgensen til 3-0, og fem minutter senere gjorde den danske angriber det også til 4-0.

Et kvarter før tid lod den tidligere FC København-spiller sig udskifte.

Feyenoord fører Æresdivisionen med 36 point for 15 kampe.

Ajax har på andenpladsen samme antal point, men en dårligere målscore end Feyenoord.

Ajax havde Kasper Dolberg og Lasse Schöne med i hele kampen, da klubben søndag vandt 2-0 hjemme over Groningen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx