04/09-13 19:35

Klam flænge sender Rooney til tællingKlam flænge sender Rooney til tælling

Wayne Rooney har offentliggjort billeder af en dyb flænge, som holder ham ude af landskampe for England.

storybild

Den engelske angriber kom galt af sted og må melde afbud til landsholdet. (Billede: Facebook/Wayne Rooney)

Manchester United-angriberen Wayne Rooney har onsdag lagt et billede ud af sig selv på Facebook med en dyb flænge i panden.

Det blodige billede er ikke noget kønt syn, mener Arsenals Theo Walcott.

- Det er en meget stor flænge. Det er ikke kønt at se på, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg tror heller ikke, at det hjælper på hans udseende. Det ligner noget fra en gyserfilm, siger Walcott fra den engelske landsholdslejr.

LÆS OGSÅ: Moyes raser over spørgsmål om Rooney

27-årige Wayne Rooney har selv meldt afbud til de forestående VM-kvalifikationskampe mod Moldova og Ukraine efter sammenstødet med holdkammeraten Phil Jones i Manchester tidligere på ugen.

Efter at flere briter har undret sig over Rooneys landsholdsafbud på internettet, har angriberen valgt at lægge billederne ud på Facebook.

- Nogle mennesker har sat spørgsmålstegn ved mit engagement på det engelske landshold, og hvorfor jeg har meldt afbud til de to kampe.

- Der er ikke noget, jeg hellere ville end at hjælpe gutterne i kvalifikationskampene. Jeg er sikker på, at folk forstår, hvorfor jeg ikke kan spille, når de ser billederne, skriver Wayne Rooney på Facebook.

LÆS OGSÅ: Wozniackis kæreste blander sig i Rooney-handel

England indtager andenpladsen i VM-kvalifikationsgruppe H efter Montenegro. Briterne har 12 point for seks kampe, mens Montenegro har 14 point for en kamp mere.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx