Af Ritzau - 04/12-16 08:20

Philip Larsen vinder danskeropgør i NHLPhilip Larsen vinder danskeropgør i NHL

Philip Larsen og Vancouver besejrede Toronto med Frederik Andersen på mål. Frans Nielsen scorede for Detroit.

storybild

Philip Larsen (nummer 63) fik skovlen under sin landsmand Frederik Andersen i NHL. (Billede: Scanpix/Anne-marie Sorvin)

Ishockeyspilleren Philip Larsen sikrede sig natten til søndag dansk håneretten over landsmanden Frederik Andersen i verdens stærkeste ishockeyliga, NHL.

Philip Larsen og Vancouver Canucks, der var uden en skadet Jannik Hansen, vandt hjemmekampen med 3-2 over Frederik Andersens Detroit Red Wings efter straffeslag.

Vancouver-danskeren formåede ikke selv at passere sin landsmand i de 15 minutter, han fik på banen.

Begge klubber halser fortsat lidt efter slutspilspladserne.

Det samme gør Frans Nielsen og storklubben Detroit Red Wings.

Danskeren gjorde ellers sit for at få has på en kedelig sæsonstart for klubben, da han i midten af anden periode i kampen mod Pittsburgh Penguins scorede til 2-0 efter en fremragende soloaktion.

Frans Nielsen modtog pucken i egen zone, før han skøjtede hele vejen op til Pittsburghs mål og sendte bolden i mål.

Desværre for danskeren rakte det ikke til sejr, da hjemmeholdet fik gang i målmaskinen og vandt med 5-3.

Nikolaj Ehlers kom også på pointtavlen, da han assisterede et mål i Winnipeg Jets' 3-2-sejr over St. Louis Blues.

Lars Eller var femte NHL-dansker i aktion. Han måtte sammen med Washington Capitals forlade isen med et 1-2-nederlag efter straffeslag til Tampa Bay Lightning.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx