Af Ritzau - 11/12-16 06:22

Danmark vil holde norsk kontramaskine ude af driftDanmark vil holde norsk kontramaskine ude af drift

Norge må ikke få gang i det effektive kontraspil, holdet er kendt for, hvis Danmark vil tage sejren søndag.

storybild

Hvis det danske spil lykkes mod Norge, vil Sandra Toft i målet ikke få mange norske kontraangreb lige i hovedet. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Både ved Golden League og Møbelringen Cup, de to træningsturneringer Danmark deltog i frem mod EM, tabte Danmark relativt klart til Norge.

I begge turneringer blev det danske hold flået itu af Norges uhyggelige kontramaskine. Hvis det tredje nederlag på under tre måneder til Norge skal undgås, skal der styr på kontrafasen.

Det lægger danskerne ikke skjul på.

- Det er især deres kontra, som har gjort rigtig ondt på os, de gange vi har mødt dem, siger assistentlandstræner Søren Herskind.

- Det er noget, vi skal løse. Vi kan ikke tillade os at give mange mål på kontra væk til dem. Så får vi det rigtig svært.

Den udlægning er højreback Anne Cecilie de la Cour enig i.

- Vi skal sørge for, at de ikke får lov til at løbe de kontraer og andenfasekontraer. Hvis vi kan lukke ned for det, så synes jeg, vi står stærkt, mener hun.

Men hvordan stækker man en kontramaskine, som er blevet smurt og forfinet gennem et par årtier.

Ifølge Danmarks anfører, Stine Jørgensen, er der ét middel:

- Det kan vi gøre ved at spille disciplineret i angrebet, hvor vi holder os ude af de situationer, som kan give dem de lette mål, siger hun.

I de to indbyrdes kampe frem mod EM er Danmark fra kampens start blev løbet over ende af Norge og de hurtige kontraer.

Derfor lægger Lotte Grigel også vægt på, at der ikke må være udfald i kampen.

- Vi må ikke slippe dem. Det skal være en 60-minutters-kamp. Det nytter ikke noget, at vi spiller godt i 45 eller 50 minutter, siger playmakeren fra Rostov-Don.

- Man er nødt til at være der fra minut nul og til 60. minut. Hvis de bare har tre minutter, så er det lige før, de kan smutte fra dig, siger hun.

Kampen spilles søndag klokken 20.45 i Helsingborg. Tirsdag og onsdag møder Danmark henholdsvis Rusland og Rumænien i de to andre mellemrundekampe.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx