04/08-17 23:14; Opdateret: 04/08-17 23:37

Mo Farah siger farvel med VM-guld på hjemmebaneMo Farah siger farvel med VM-guld på hjemmebane

Mo Farah tog fredag aften VM-guld på det samme stadion, som han vandt OL-guld på i 2012 i London.

storybild

Den britiske løber Mo Farah tog fredag aften sin tredje VM-guldmedalje på stribe i 10.000-meter-løb. Reuters/Lucy Nicholson

London. Britiske Mo Farah vandt fredag aften guld ved VM i atletik i 10.000-meter-løb.

Det er løbestjernens sidste VM på distancen, som han har vundet VM-guld på ved de seneste tre verdensmesterskaber, og han var tydeligt rørt efter den store bedrift.

- Det gør mig stolt at være britisk. Det har været en lang rejse, det er utroligt, siger Farah ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Det har været hårdt, men jeg er mentalt meget stærk, tænker jeg.

Det var lige ved at gå galt for den 34-årige stjerne på den sidste omgang af løbet, da han flere gange blev trådt i hælene af en af sine konkurrenter.

Men Farah blev på benene og løb sejren i hus.

Den forsvarende olympiske mester på både 5000 og 10.000 meter vandt OL-guld på samme stadion i London, Det Olympiske Stadion, i 2012, som han torsdag aften tog VM-titlen på.

Han har med sejren vundet seks verdensmesterskaber, og det er Farahs tiende OL- eller VM-guld i træk.

Farah vil trække sig tilbage, når han har løbet VM på hjemmebane i London. Han agter dog stadig at løbe maratonløb.

Løberen deltager også i 5000-meter-løb, som løbes i næste uge i London.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx