Af Ritzau - 24/06-17 17:32

Wozniacki kan skimte formstærk Kvitova i EastbourneWozniacki kan skimte formstærk Kvitova i Eastbourne

Caroline Wozniacki kan ramle sammen med Petra Kvitova i en eventuel kvartfinale på græsset i Eastbourne.

storybild

Caroline Wozniacki er oversidder i første runde i Eastbourne. (Billede: Scanpix/Christophe Simon)

I den kommende uge tager tennisspilleren Caroline Wozniacki hul på græssæsonen, når hun deltager i den stærkt besatte WTA-turnering i Eastbourne, der fungerer som opvarmning til Wimbledon.

Danskeren er oversidder i første runde, men har siden udsigt til flere interessante modstandere, hvis hun lever op til sin seedning som nummer seks i turneringen.

Kvartfinalen kan eksempelvis blive et møde med den formstærke græsspecialist Petra Kvitova, som lørdag spillede sig frem til sin første finale, siden hun for en måned siden gjorde comeback ovenpå et knivoverfald.

Det skete, da tjekken vandt semifinalen i Birmingham. Kvitova førte 6-1, 1-0, da landsmanden Lucie Safarova måtte opgive på grund af en skade. Nu venter australieren Ashleigh Barty i finalen.

Før Kvitova kan blive en modstander i Eastbourne, skal Wozniacki dog vinde to kampe.

Anden runde kan blive et møde med japaneren Naomi Osaka eller en kvalifikationsspiller, som der endnu ikke er sat navn på.

Hvis seedningerne ellers holder, skal Wozniacki i tredje runde - ottendedelsfinalen om man vil - møde den 12.-seedede russer, Elena Vesnina.

Skulle Wozniacki også vinde på det stadie, kan det altså blive aktuelt at skulle møde Kvitova, der er seedet som nummer 13.

Kvitova skal dog formentlig selv forbi den andenseedede rumæner Simona Halep i runden forinden.

Tyske Angelique Kerber, der er topseedet, er en del af den modsatte lodtrækningshalvdel.

Turneringen i Eastbourne er den sidste opvarmningsturnering, inden Wimbledon begynder 3. juli.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx