12/07-17 19:37

Flyvende Federer booker WimbledonsemifinaleFlyvende Federer booker Wimbledonsemifinale

Roger Federer var urørlig, og schweizeren er semifinaleklar i Wimbledon efter sejr over Milos Raonic.

storybild

London. 35-årige Roger Federer øjner fortsat din Wimbledon-titel nummer otte.

Onsdag var schweizeren særdeles velspillende, da han i tre sæt sendte canadiske Milos Raonic ud af turneringen.

Federer var flyvende og vandt de første to sæt 6-4, 6-2. I tredje sæt kom Raonic bedre med og var foran 3-0 i tiebreak, før Federer kom tilbage og lukkede opgøret med sætsejr på 7-6 (7/4).

Kun en spiller har i Wimbledons historie været ældre i en kvartfinale end Roger Federer. Det var Ken Rosewall, der i 1971 spillede kvartfinale som 39-årig.

Schweizeren var da også særdeles opsat på at gøre så kort proces, som det var muligt i opgøret mod Raonic.

Frem til 2-2 holdt begge spillere deres servepartier, men så brød schweizeren til 3-2.

Herfra blev der ikke brudt mere, og Roger Federer servede første sæt hjem med 6-4.

Federer var i sin kvartfinale nummer 50 i grand slam-sammenhæng, og den 35-årige schweizer fortsatte de gode takter i andet sæt, hvor Milos Raonic fik lidt af en lektion.

Han lagde ud med at bryde Raonic i sættets første parti og foran 3-1 brød Federer igen canadieren, og efterfølgende servede Federer sig foran 5-1.

Raonic fik lov at reducere, men Roger Federer overlod intet til tilfældighederne og servede andet sæt rent hjem 6-2.

Milos Raonic vågnede op i tredje sæt, hvor han servede sig foran 4-3, og han havde flere muligheder for at bryde Federer på det vigtige tidspunkt efterfølgende.

Schweizeren tog dog partiet efter to dobbeltfejl i begyndelsen og udlignede til 4-4. Det blev også 6-6, og så ventede en tiebreak.

Her kom Raonic foran 3-0, men Federer kom tilbage og bragte sig foran 5-3, før han til sidst servede sejren hjem.

I semifinalen venter Tomas Berdych.

Tjekken blev klar til opgøret, da Novak Djokovic måtte trække sig fra kvartfinaleopgøret, efter at Berdych havde vundet første sæt og førte i andet sæt.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Her er vinderen af 'Divaer i Junglen'
bt.dk
Meghan Markles familie i problemer...
bt.dk
Netop frigivet: Helt nye...
bt.dk
Kronprins Frederik fortæller om sin...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx