Af - 15/09-13 20:53; Opdateret: 15/09-13 21:10

Brøndby hiver årets første Superliga-sejrBrøndby hiver årets første Superliga-sejr

Der skulle en makedonsk sejrherre til for at Brøndby endelig vandt en kamp i denne sæson. 2-1 over OB søndag aften.

storybild

Martin Ørnskov (tv.) scorede sit første mål som Brøndby-spiller mod OB søndag aften. (Billede: Polfoto)

Brøndbys nye nummer 22 fik søndag aften debut midt i 2. halvleg mod OB, og 2 minutter efter havde han scoret sit første mål.

LÆS OGSÅ: AGF nedlagt af oprykkerhold

Makedonske Ferhan Hasani var hurtigt på størrelse med Alexander Den Store og indtog med et blitzangreb Brøndby Stadion.

Lige foran tribunen Sydsiden med de mest inkarnerede fans var han opmærksom, da Quincy Antipas smed et langskud på overliggeren. Hasani, der er kommet til på en to-årig kontrakt fra Wolfsburg, opsnappede bolden tæt på mål og via overliggeren bombede han.

LÆS OGSÅ: Cesar Santin afværger FCK-fiasko i Parken

Kort forinden havde OB’s Emil Larsen hånet Brøndbys ledelse med en jubelscene ved sit 1-1-mål. Da transfervinduet stadig var åbent, var han kun et lægetjek fra at skifte til Brøndby, men klubbens læge kasserede ham på grund af hans knæ.

Dét kunne han ikke selv forstå, og efter han i to omgange fik smidt bolden forbi Lukas Hradecky, humpede han demonstrativt, mens han pegede på sit knæ. Pegefingeren røg derefter op foran munden: Sssshh.

LÆS OGSÅ: Oprykkere rykker op i tabellen

I første halvleg lignede Martin Ørnskov én, der hverken vidste, hvor han skulle gøre af sig eller sin glæde, da han scorede sit første mål som Brøndby-spiller.

Han stod klar på rette plads, da Dario Dumic forlængede et hjørnespark. Kuglen røg forbi OB-målmand Toppel og den tidligere Silkeborg- og Viking-spiller kunne nemt heade den i mål.

LÆS OGSÅ: To AaB-mål i overtiden knækker Sønderjyske

Brøndby er stadig under nedrykningsstregen, men overhaler FCN, der spiller mandag aften. OB ligger midt i tabellen.

LÆS OGSÅ: Cesar Santin afværger FCK-fiasko i Parken

LÆS OGSÅ: AGF nedlagt af oprykkerhold

LÆS OGSÅ: Oprykkere rykker op i tabellen

LÆS OGSÅ: To AaB-mål i overtiden knækker Sønderjyske

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx