Af Ritzau - 09/05-17 07:17

Lyngby Boldklub lever for lånte pengeLyngby Boldklub lever for lånte penge

Lyngby Boldklub skal snart sælges eller finde millioner for at indfri ejerens lån, der holder klubben i live.

storybild

En række investorer har skudt penge i den pressede fodboldklub Lyngby, og de skal betales tilbage. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Det er en række private investorer, der har udlånt de millioner, investeringsfirmaet Hellerup Finans har skudt i den pressede Lyngby Boldklub de seneste måneder, skriver Finans.

Hellerup Finans har lånt pengene ved at stille en stor aktiepost i fodboldklubben som sikkerhed, og dermed risikerer investorerne at ende som ejere af svært omsættelige fodboldaktier - for lånene skal snart indfris igen.

Den lange række af stærkt tiltrængte millioner er rullet ind på kontoen hos Lyngby i løbet af 2017.

Afsenderen, storaktionæren i Hellerup Finans, har ellers længe samtidig vakt opsigt, for seneste status fra finanskoncernen viste også en temmelig udsultet kasse, og en lang række salgsplaner har hidtil offentligt ikke kastet det store af sig.

Hvor kommer pengene fra? Sådan har det lydt fra bekymrede fans, investorer og observatører.

Nu bekræfter Hellerup Finans så, at man er gået til private investorer for at låne penge med kort frist og relativt høje renter. Det er sket med sikkerhed i netop blandt andet fodboldklubben.

Lånene skal indfris om kort tid, hvilket betyder at Hellerup Finans enten skal have gennemført salg eller finde finansiering til at tilbagebetale de lånte penge, lyder vurderingen fra en aktieanalytiker over for Finans.

- For investorerne må man håbe på, at klubben kan sælges snart.

- Ellers er det umiddelbart svært at se, hvor pengene skal komme fra, når obligationerne udløber, og ellers står de private investorer tilbage med en ejerandel i Lyngby, som ingen har kunnet sælge hidtil, siger Per Hansen, aktieøkonom hos Nordnet.

Præcis hvornår, pengene skal betales tilbage, eller hvor meget Hellerup Finans har lånt med pant i Lyngby, ønsker topchef i Hellerup Finans og Lyngby-formand Torben Jensen ikke at oplyse.

Han skriver dog i en mail til Finans, at man har stillet cirka halvdelen af koncernens aktiepost i boldklubben som sikkerhed.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx