29/09-17 15:05

Peruansk superveteran skal skyde Köln væk fra bundenPeruansk superveteran skal skyde Köln væk fra bunden

Snart 39-årige Claudio Pizarro tager endnu en tørn i Bundesligaen, hvor han har fået kontrakt med FC Köln.

storybild

Claudio Pizarro spillede senest i Werder Bremen, hvor hans kontrakt udløb i sommer. Scanpix/Joerg Sarbach/arkiv

Köln. Efter en elendig sæsonstart satser FC Köln nu på, at erfaring og målnæse kan bjærge den traditionsrige bundesligaklub fri af bundregionerne.

Klubben har skrevet kontrakt med den snart 39-årige angriber Claudio Pizarro. Han har været uden klub, siden hans aftale med Werder Bremen udløb i sommer.

- Claudio Pizarro er en spiller med stærke afslutningsegenskaber og med en personlighed, der vil gøre vores mandskab godt, siger Köln-træner Peter Stöger til klubbens hjemmeside.

Peruaneren er en levende legende i tysk fodbold. Her har han - fraset et enkelt år i Chelsea - optrådt siden 1999.

Med sine 191 ligamål er Pizarro Bundesligaens farligste udlænding nogensinde og den femtemest scorende spiller gennem tiderne.

Der er også god brug for forstærkning i Köln, der er bundprop i ligaen med kun et point efter de første seks kampe.

Samtidig er klubben kommet skævt fra start i Europa League med nederlag til både Arsenal og Røde Stjerne.

Claudio Pizarro har underskrevet en aftale gældende for resten af denne sæson.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx