Af Ritzau - 22/05-17 19:47

Quintana vil forbi Dumoulin før afgørende enkeltstartQuintana vil forbi Dumoulin før afgørende enkeltstart

Nairo Quintana mener, at han skal have mindst 40 sekunders forspring til Tom Dumoulin før Giro-enkeltstart.

storybild

Nairo Quintana regner med, at han skal have et vist forspring før Giroens afsluttende enkeltstart. (Billede: Scanpix/Luk Benies)

Årets Giro d'Italia har hidtil ikke formet sig helt, som Nairo Quintana kunne ønske det.

Den colombianske cykelrytter fra Movistar-holdet er ganske vist placeret som nummer to samlet, men han har to minutter og 41 sekunder op til den førende, Tom Dumoulin (Sunweb).

27-årige Nairo Quintana, der vandt Giroen for tre år siden, har ikke haft held med at ryste den førende hollænder ordentligt af i bjergene, men colombianeren får flere chancer i løbets sidste uge.

- Nu har vi fem dage, der teoretisk set er til vores fordel. Dumoulin har været god indtil videre, men vi får at se, hvordan han klarer sig i resten af løbet, siger Nairo Quintana til cyclingnews.com.

Giroen bliver afsluttet søndag med en cirka 30 kilometer lang enkeltstart fra Monza til Milano.

Nairo Quintana, der ikke er blandt de absolut bedste i den disciplin, har regnet lidt på, hvor stort et forspring han har brug for før enkeltstarten, for at han kan holde Tom Dumoulin bag sig i kampen om den lyserøde førertrøje.

- Jeg har brug for at vinde tilbage, hvad jeg har tabt, og lidt til før den afsluttende enkeltstart.

- Jeg ved ikke, hvor meget det præcist skal være, men jeg har brug for i hvert fald 40 sekunder.

- Dumoulin har indtil nu været rigtig god på stigningerne. Foreløbig har det overraskende for mig været, at han har klaret sig bedre, end vi havde troet. Han er tydeligvis i rigtig god form, siger Nairo Quintana.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx