19/10-17 20:28

Dansk golfduo starter godt i genopstået turneringDansk golfduo starter godt i genopstået turnering

Både Lasse Jensen og Anders Hansen er i top-20 efter førstedagen af Andalusien Masters.

storybild

Sergio García vandt Andalusien Masters i 2011 og er også helt med fremme i år. Scanpix/Lee Smith

Sotogrande. Golfspillerne Anders Hansen og Lasse Jensen er kommet pænt i gang med golfturneringen Andalusien Masters.

De to danskere gennemførte torsdagens første runde på Valderrama-banen i sydspanske Sotogrande i et slag under par. Det rækker til en delt 16.-plads.

Også Søren Kjeldsen er med i turneringen, hvor han tidligere er blevet nummer to. Kjeldsens præstation på åbningsdagen tyder dog ikke på, at der er en ny topplacering lige om hjørnet.

Han gik første runde i 72 slag, hvilket svarer til et slag over par og resulterer i en delt placering som nummer 39.

Andalusien Masters blev spillet første gang i 2010, men efter anden udgave året efter blev turneringen sat på pause som led i en politisk spareplan.

Først i år - efter en pause på seks år - er den genopstået med Sergio García Foundation som arrangør.

Garcia vandt turneringen i 2011 og er også helt med fremme i år. Efter første runde deler han førstepladsen med Joost Luiten fra Holland. Begge er gået fem slag under par.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx