Af Ritzau - 16/01-17 13:40

Forbigået af Mercedes: Wehrlein får sæde hos SauberForbigået af Mercedes: Wehrlein får sæde hos Sauber

Formel 1-talentet Pascal Wehrlein skal i den kommende sæson køre for Sauber.

storybild

Marcus Ericsson får tysk teamkammerat hos Sauber i 2017-sæsonen. (Billede: Scanpix/Andrej Isakovic)

Endnu en brik i 2017-sæsonens store Formel 1-puslespil faldt mandag på plads, da Sauber offentliggjorde, at tyskeren Pascal Wehrlein vil besætte det ledige sæde i teamet.

Dermed bliver den 22-årige tysker teamkammerat med svenskeren Marcus Ericsson i den kommende sæson hos det schweiziske hold.

Med offentliggørelsen står det samtidig klart, at Mercedes, hvor Wehrlein har været tilknyttet som reserve, ikke tør tage chancen med racertalentet i 2017.

Efter at Mercedes' verdensmester Nico Rosberg overraskende meddelte sin Formel 1-pension kort efter triumfen, stod jobbet som teamkammerat til Lewis Hamilton ledigt.

Med tysk pas og en stor portion talent blev der spekuleret i, at Mercedes ville forfremme Wehrlein, men det bliver altså ikke i denne omgang.

Pascal Wehrlein kørte i 2016-sæsonen for Manor.

I stedet er finnen Valtteri Bottas fra Williams i medierne udpeget som manden, der skal overtage den ledige Mercedes-racer.

Bottas er dog stadig på kontrakt hos Williams, så der er nogle økonomiske knaster, som skal barberes væk, før et skifte kan komme på tale.

Formel 1-sæsonen indledes i Melbourne med det australske grandprix i slutningen af marts.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx