Af - 26/08-14 18:29; Opdateret: 27/08-14 11:34

Brandvarm heksekeddel venter AaB: - FrygtindgydendeBrandvarm heksekeddel venter AaB: - Frygtindgydende

Der bliver på alle måder hedt på Cypern, når AaB møder Apoel FC tirsdag aften.

storybild

(Billede: Petros Karadjias)

(Mx.dk på Cypern): Der er i det hele taget varmt på Cypern. Og de fanatiske Apoel-tilskuere er klar til at gøre livet hedt for AaB-spillerne i løbet af tirsdagens afgørende play-off-kamp om en plads i Champions League-gruppespillet.

Men AaB-spillerne vil ikke lade sig dupere af hemmeholdets tilskuere.

- Det man hører, er, at det er en fed kulisse. En fed oplevelse. Og noget man sikkert vil huske i resten af karrieren, at man har spillet hernede i heksekedlen – og forhåbentligt vundet, siger AaB-målmand Nicolai Larsen til mx.dk.

Der er plads til knap 22.000 tilskuere på GSP Stadium i Nicosia, men så mange kommer der ikke. Apoel FC's presseafdeling fortæller mx.dk, at man venter omkring 18.500 tilskuere til kampen.

Uanset hvad bliver larmen infernalsk. Og der kan ikke være meget kommunikation mellem trænere og spillere. Og det unge AaB-hold har aldrig prøvet noget lignende tidligere. Tættest på en så stor kamp er nok pokalfinalen i maj i Parken.

- Jeg håber på, at det kommer til at minde om det, for der vandt vi jo (4-2 over FCK, red.). Og det er da frygtindgydende. Men sådan tænker vi ikke på det: VI tænker bare på, at vi spille i en megafed ramme – det er sådan nogle kampe, vi alle spiller for at være med. Hvor der er smæk for skillingen på tribunen, siger AaB's midtbane-profil Nicolaj Thomsen til mx.dk.

Midterforsvarer Kennth Emil Petersen er sikker på, at det danske mesterhold kan forblive cool i varmen.

- Vi har en tro på egne evner. Vi har efterhånden spillet sammen i nogle år, og vi spiller god fodbold. Vi er en homogen trup, der kan godt sammen, siger Kennth Emil Petersen.

Til gengæld regner AaB-spillerne ikke med, at den cypriotiske varme kommer til at gøre ondt. Dagtemperaturen ryger i disse op på 40 grader, mens aftentemperaturen liger lige under 30 grader. Kampen starter klokken 21.45 lokal tid.

- Heldigvis står solen ikke på om aftenen, men det er da stadig varmt. Der er en høj luftfugtighed, men umiddelt er det ikke så overdrevent meget, og det vil ikke komme til at spille den helt store rolle. Og det vil i vhert fald ikke være en undskyldning for ikke at præstere, siger Nicolaj Thomsen.

Han og holdkammeraterne trænede mandag aften cirka en time tidligere end det tidspunkt, hvor kampen vil blive spillet.

Den første kamp i Aalborg endte 1-1. Returkampen spilles tirsdag aften klokken 20.45 dansk tid.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx