04/12-17 22:11

Stærk OB-keeper udelukker ikke vinterskifteStærk OB-keeper udelukker ikke vinterskifte

Selv om OB-keeper Sten Grytebust er eftertragtet, ved nordmanden ikke, om han skal videre til januar.

storybild

Herning. OB tabte mandag aften 1-3 på udebane til FC Midtjylland i en superligakamp, hvor fynboerne kunne have tabt endnu større, hvis ikke målmand Sten Grytebust havde reddet holdet i flere tilfælde.

Nordmanden har generelt stået et fremragende efterår, og klubbens sportsdirektør, Jesper Hansen, har tidligere udtalt, at der er stor interesse for keeperen.

Selv har Grytebust dog ikke et svar på, om han spiller i OB når januars transfervindue lukker.

- På et tidspunkt skal jeg videre fra OB. Men om det er lige om lidt eller om tre år, er ikke til at sige. Jeg skal ikke spille i Danmark resten af karrieren, siger Sten Grytebust og fortsætter:

- Jeg forholder mig til, at jeg har kontrakt halvandet år endnu. Men det er klart, at hvis der kommer et bud, der er godt for alle parter, så ved man aldrig. Ellers er planen, at jeg skal blive i OB.

Den 28-årige keeper hilser interessen velkommen, men forsøger at holde fokus på OB.

- Det er da positivt, at der er interesse for mig, og det viser, at jeg gør det godt for holdet. Jeg tænker ikke specielt meget på det, men det er da et skulderklap, og det er fedt med interesse, siger han.

Også OB-anfører og midtstopper Kenneth Emil Petersen priser sig lykkelig for at have nordmanden på sit hold og værdsætter blandt andet sin keepers mentalitet.

- Sten er superligaens bedste målmand. Det er rart at vide, at der står en bagved, der redder min røv, når jeg har lavet en fejl. Det har han gjort nogle gange, siger Kenneth Emil Petersen.

- Han er en leder, og han er en af dem, der stiller krav til folk. Det er den type, vi har brug for og mangler flere af. Han er ikke bange for at råbe og sige noget, så han sætter en høj standard til træning.

- Jeg håber da, at alle mine holdkammerater bliver solgt, for så har de gjort det godt. Han er selvfølgelig vigtig for holdet, men hvis han skulle blive solgt, er jeg sikker på, at en anden kan tage pladsen og gøre det godt.

Sten Grytebust skal forsøge at holde buret rent for OB, når ligaens nummer seks i efterårets sidste runde tager imod Silkeborg på hjemmebane.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx