05/01-18 16:34

Tyskland sikrer Hopman Cup-finale mod Federer og co.Tyskland sikrer Hopman Cup-finale mod Federer og co.

Tyskland besejrede Australien 2-1 i den afgørende kamp i gruppe A og møder Schweiz i finalen.

storybild

Angelique Kerber var med til at sikre Tyskland finalepladsen i Hopman Cup. AFP

Perth. Angelique Kerber og Alexander Zverev sørgede fredag for, at Tyskland bliver den anden finaledeltager ved tennisturneringen Hopman Cup, det uofficielle VM for hold.

Efter en nervepirrende mixeddouble i Perth vandt Kerber og Zverev med cifrene 1-4, 4-1, 4-3 over australierne Daria Gavrilova og Thanasi Kokkinakis.

Dermed vandt Tyskland 2-1 over Australien og vinder gruppe A.

Torsdag bookede schweizerne Roger Federer og Belinda Bencic en plads i finalen for Schweiz ved at vinde gruppe B.

Tyskland fik en god begyndelse på fredagens kamp mod Australien.

Angelique Kerber vandt sikkert over Daria Gavrilova med 6-1, 6-2.

Alexander Zverev tabte derefter 7-5, 6-7, 4-6 til Thanasi Kokkinakis, og så skulle kampen afgøres i mixeddoublen, der blev spillet med forkortede sæt.

Angelique Kerber og Alexander Zverev sejrede til sidst med 5-3 i den afsluttende tiebreak i tredje sæt.

Tyskland vandt senest Hopman Cup i 1995, hvor Boris Becker og Anke Huber udgjorde det tyske hold.

Schweiz vandt senest titlen i 2001. Dengang var Roger Federer også på det schweiziske hold, ved den lejlighed sammen med Martina Hingis.

Finalen mellem Tyskland og Schweiz spilles lørdag.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx