25/10-17 12:19

Basketchef tror på dansker i NBA inden for fire-fem årBasketchef tror på dansker i NBA inden for fire-fem år

Talentmassen er til, at Danmark snart kan få den første NBA-spiller, mener dansk basketballchef.

storybild

Hvis talentudviklingen i dansk basketball fortsætter, kan LeBron James og de andre NBA-stjerner inden for en håndfuld år få dansk selskab, tror Rasmus Winkel, direktør i Danmarks Basketball Forbund. Scanpix/David Richard/arkiv

København. Tilbage i 2004 blev Christian Drejer som den første danske basketballspiller nogensinde valgt i NBA-draften.

Han kom dog aldrig til at spille i NBA, og siden har det været småt med danske aspiranter til verdens stærkeste basketliga. Men det kan ændre sig inden for en håndfuld år.

Det mener Rasmus Winkel, direktør i Danmarks Basketball Forbund (DBBF).

- Vi har nogle stykker, som er rigtigt gode bud, så vi håber da meget på, at vi inden for fire-fem år får en mand ind (i NBA, red.), siger han.

Dansk islæt i NBA kan være med til at give basketsporten et stort løft i Danmark, men det er et nåleøje, man skal igennem.

- Der er 300 spillere i NBA, så der bliver måske skiftet 50 ud om året fra hele verden, siger Rasmus Winkel.

Han slår fast, at meget kan gå galt og rigtig meget skal flaske sig, hvis et af de danske talenter skal komme hele vejen til NBA.

Derudover skal en entré i den stjernespækkede amerikanske liga gerne resultere i spilletid, hvis det skal rykke noget i Danmark.

- I virkeligheden kan vi ikke bruge til noget, at én kommer med og bare sidder på bænken. Hvis det skal gøre en forskel, så skal han ind og spille, siger DBBF-direktøren.

På landsholdsplan er Danmark fortsat langt efter de bedste nationer, og her vil en eventuel dansk NBA-spiller ikke kunne bidrage til at løfte holdet.

- Hvis de kommer i NBA, så får vi ikke lov til at bruge dem på landsholdet, fordi i det nye turneringssystem spiller vi i løbet af året, og der får vi jo ikke NBA-klubberne til at frigive dem. Det kommer aldrig til at ske, siger Rasmus Winkel.

Han håber dog stadig, det sker, da det kan give sporten et rygstød, som kan give et niveauløft generelt fremover.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx