Af Ritzau - 02/07-17 17:57

Brian Holm er skeptisk over leadouttoget trods sejrBrian Holm er skeptisk over leadouttoget trods sejr

Marcel Kittel var hurtigst i årets første massespurt i Tour de France, men han klarede skærene på egen hånd.

storybild

Marcel Kittel buldrede frem på de sidste meter og slog konkurrenterne på 2. etape i Tour de France. (Billede: Reuters/Benoit Tessier)

Den danske Quick-Step-sportsdirektør, Brian Holm, kom ud med smil på læben fra holdbussen sekunder efter at have set holdets sprinter Marcel Kittel spurte sig til sejren på 2. etape i Tour de France.

Men lige under glæden lå også lidt bekymring over, at leadout-folkene, som skulle placere Kittel godt i spurten, slet ikke var til stede i afslutningen.

- 500 meter fra målstregen så det ikke for kønt ud. Han (Kittel, red.) gjorde det helt alene, og der var lidt forvirring, men han vandt etapen, så vi er tilfredse, lyder det fra Holm.

Få hundrede meter fra mål så Kittel ud til at være for langt tilbage, men med åben vej foran sig viste han den topfart, som ingen af de andre sprintere kan matche.

Det er da også den tyske sprinter, og ikke holdet, som skal roses efter sejren, mener Brian Holm.

- Det var ikke noget kønt syn, vores leadout. Kittel rodede lidt rundt alene, men det lader til, at han er hurtig. Det passede ham nok meget godt, at spurten gik lidt i stå, og så kunne han komme bagfra. Han er god, siger Brian Holm.

Og den tidlige sejr skaber ro i holdbussen.

- Der begynder at blive stress på, hvis der går flere etaper. Så det er rart, den første sejr er der nu, siger Holm.

Den unge franske sprinter Arnaud Demare (FDJ) klemte sig ind på andenpladsen, mens André Greipel (Lotto Soudal) fra en skidt position fik kørt sig frem som nummer tre.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tidligere skovrider med...
bt.dk
Legenden Iniesta takkede af i smal...
bt.dk
Blev enkemand som 38-årig: Nu er...
bt.dk
Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx