17/03-18 21:22

Overrasket Nibali: Milano-Sanremo passer mig slet ikkeOverrasket Nibali: Milano-Sanremo passer mig slet ikke

Vincenzo Nibali havde aldrig forventet, at han kunne stå øverst på podiet ved at have vundet Milano-Sanremo.

storybild

Vincenzo Nibali vandt årets første klassiker. Scanpix/Marco Bertorello

Milano. Med et listigt angreb kort før mål overraskede den rutinerede bjergrytter Vincenzo Nibali (Bahrain-Merida) konkurrenterne i årets første cykelklassiker, Milano-Sanremo, som den tidligere Tour de France-vinder til sin overraskelse endte med at vinde.

Sejren kommer bag på italieneren, som ikke mener, at han som type passer til den lange og forholdsvis flade klassiker.

- Det her er løbet, som jeg mindst havde regnet med at vinde, for det er det løb, jeg mindst passer til at kunne vinde, siger Nibali ifølge AFP.

Han oparbejdede et forspring på 20 sekunder, og da sprinterholdene ikke arbejdede sammen om at hente den 33-årige sicilianer, var forspringet stort nok til at sende ham først over målstregen.

- Da jeg var 20 sekunder foran med fem kilometer igen, begyndte jeg virkelig at give den gas.

- Vi kørte egentlig for min holdkammerat Sonny Colbrelli, men jeg havde virkelig gode ben og besluttede mig for at køre, siger Nibali.

Konkurrenten Peter Sagan (Bora-Hansgrohe) var imponeret over den måde, som det lykkedes Nibali at stække hovedfeltet.

- Vincenzo overraskede alle med et angreb, og ingen gad at svare tilbage på det. Personligt ventede jeg på at se, hvad andre ville gøre, men det endte med ingenting.

- Jeg er meget glad på Vincenzos vegne, kun han viste, at han havde nosserne. Det var en flot sejr, og han må være glad, siger Sagan ifølge feltet.dk.

Nibalis sejr var den første italienske triumf i Milano-Sanremo siden Filippo Pozzato i 2006.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Familiefar i chok! Stop så jeres...
bt.dk
Tillykke til Prinsesse Isabella: I...
bt.dk
Flere biler i voldsomt trafikuheld:...
bt.dk
Superliga-klippe kan ikke mere og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx