Af Ritzau - 01/03-17 11:49

Groth går glip af DM-titelforsvar på grund af skadeGroth går glip af DM-titelforsvar på grund af skade

En skade i baglåret har tvunget Jonathan Groth til at melde afbud til weekendens bordtennis-DM.

storybild

Den femdobbelte danmarksmester i bordtennis Jonathan Groth har meldt afbud til DM på grund af en skade. (Billede: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen)

De seneste fem år har Jonathan Groth siddet på den danske bordtennistrone.

Det bliver dog ikke til en sjette DM-titel i træk for danmarksmesteren, der grundet en skade har måttet trække sig fra weekendens DM i Hjørring.

Skaden i baglåret opstod ved det nyligt overståede Qatar Open.

- Jeg er stadig ikke kommet mig over skaden, og jeg har stadig brug for hvile, behandling og genoptræning, før jeg kan spille igen.

- Det betyder, at jeg desværre må melde afbud til DM i denne weekend og derfor ikke har mulighed for at forsvare min titel, som jeg har vundet de seneste fem år, siger Groth i en pressemeddelelse ifølge DR.

Det ærgrer den snart forhenværende titelindehaver, men han tør ikke tage chancer, da der venter især én vigtig turnering i foråret.

- VM i maj er årets højdepunkt, og det vigtigste er, at jeg kommer i topform til det. Det betyder også, at jeg må melde afbud til landskamp på tirsdag mod Ungarn, oplyser Jonathan Groth.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx