23/04-18 08:25

Aalborg under pres i guldjagt: Det ser stadig godt udAalborg under pres i guldjagt: Det ser stadig godt ud

Trods to nederlag i træk bevarer Aalborg-spillerne optimismen i finaleserien om det danske ishockeymesterskab.

storybild

Aalborg. Ishockeyspillerne i Aalborg Pirates forsøger at bevare roen, selv om der pludselig er kommet spænding i DM-finaleserien mod Herning Blue Fox.

Nordjyderne tabte søndag for anden gang i træk, og dermed er forspringet på tre dage reduceret fra 3-0 til 3-2 i serien.

Der skal fire finalesejre til, før champagnepropperne kan springe, og Aalborg har altså foreløbig kikset to "matchbolde" i jagten på guldet.

- At vi var foran 3-0 i serien var måske også et udtryk for, at vi spillede ekstremt godt i de første kampe.

- Lige nu har Herning den tur i den, som vi havde i de første kampe, siger assisterende Aalborg-træner Ronny Larsen til Nordjyske.

Søndagens 2-5-nederlag blev primært grundlagt i en sløj anden periode, hvor Aalborg lukkede tre mål ind i løbet af godt otte minutter.

Derudover var det en forholdsvis jævnbyrdig forestilling, og derfor mener forwarden Martin Højbjerg, at der er grund til at bevare optimismen før sjette kamp tirsdag aften.

- Vores første og tredje periode er rigtig gode. Det er de der 10 minutter imellem, der slår os ud, så hvis vi kan minimere de fejl, så ser det stadig godt ud, fastslår Højbjerg over for Nordjyske.

Aalborg vandt i 1981 for første og hidtil eneste gang det danske mesterskab. Siden guldtriumfen har klubben markeret sig som ekspert i andenpladser med hele ni gange sølv.

Sjette finalekamp spilles tirsdag klokken 18 i Aalborg.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forening raser mod 'Luksusfælden':...
bt.dk
Dronningens nære veninde har fulgt...
bt.dk
Morgan Freeman beskyldt for...
bt.dk
19-årige Daniel deltog i druk og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx