17/02-14 19:05

Danske curlingkvinder slutter af med sejr efter dramaDanske curlingkvinder slutter af med sejr efter drama

De danske curlingkvinder vandt den sidste kamp ved vinter-OL over Storbritannien efter en dramatisk afslutning.

storybild

De danske curlingkvinder vandt den sidste kamp ved vinter-OL over Storbritannien efter en dramatisk afslutning. (Billede: Polfoto)

De danske curlingkvinder sluttede af med en sejr ved vinter-OL i Sotji. I den niende kamp blev det til sejr på 8-7 over Storbritannien. Der måtte dog et stort comeback og en ekstra ende til, inden den danske sejr var en realitet.

Nedtur: Danske curlingkvinder er færdige ved OL
Nedtur: Danske curlingkvinder er færdige ved OL

Allerede inden kampen stod det klart, at Danmark ikke kunne nå semifinalen. Men de danske kvinder var motiveret for at nå målsætningen om top-6, hvilket lige præcis lykkedes.

Danmark kom bedst fra start i kampen og bragte sig på 2-0 i den første ende. Men derefter var Storbritannien bedst i første halvdel af kampen.

Efter en blank anden ende tog Storbritannien point i de to næste til en føring på 3-2, som holdt til pausen efter endnu en blank ende.

Danske curlingkvinder knækkede kinesere efter tæt dyst
Danske curlingkvinder knækkede kinesere efter tæt dyst

Danmark havde fordel af at sætte den sidste sten i sjette ende, hvilket blev udnyttet perfekt. Afgørelsen var så marginal, at stenene måtte måles. Målingen faldt ud til dansk fordel; to point og en føring på 4-3.

Det kunne de ikke følge op på i syvende ende, hvor danskerne fejlede, så Storbritannien tog tre point til 6-4-føring. Derpå øgede briterne til 7-4, da danskerne ellers havde fordel af at sætte sidste sten.

Danske curlingkvinder tager første sejr ved OL
Danske curlingkvinder tager første sejr ved OL

I den sidste ende var Danmark tvunget til at gå efter tre point, og det var lige præcis, hvad der skete. En fejl fra modstanderen gjorde, at Danmark kunne sætte den sidste sten til 7-7, og så måtte de altså ud i en ekstra ende.

Flere prygl til danske curling-kvinder
Flere prygl til danske curling-kvinder

Her havde Storbritannien fordel af at kunne sætte sidste sten, men de formåede ikke at fjerne den danske sten, og så sluttede det med dansk sejr.

Danmark sluttede med fire sejre og fem nederlag, mens Storbritannien er klar til semifinalen efter fem sejre.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx