31/08-17 20:07

Patrick Nielsen bokser inden britisk Super Series-bragPatrick Nielsen bokser inden britisk Super Series-brag

Patrick Nielsen møder John Ryder i en boksekamp 14. oktober som opvarmning til stort Super Series-brag.

storybild

Patrick Nielsen skal bokse mod John Ryder 14. oktober. Scanpix/Henning Bagger/arkiv

London. Den danske bokser Patrick Nielsen snører handskerne 14. oktober, hvor han skal i ringen mod engelske John Ryder.

Kampen bliver en del af det såkaldte undercard forud for World Boxing Super Series-braget mellem de to briter George Groves og Jamie Cox.

Det oplyser arrangøren i en pressemeddelelse.

- Jeg ser virkelig frem til at skulle i ringen igen. Jeg er spændt på at skulle møde sådan en god bokser, fordi det giver mig mulighed for at vise, hvad jeg er i stand til, lyder det fra 26-årige Patrick Nielsen.

Den danske supermellemvægter har vundet 29 kampe i sin professionelle karriere og tabt en enkelt.

Hans kommende modstander, John Ryder, har vundet 24 og tabt 4.

Hovedkampen 14. oktober mellem George Groves og Jamie Cox er en kvartfinale ved World Boxing Super Series.

Kampene i turneringen bokses i vægtklasserne cruiservægt og supermellemvægt med otte deltagere i hver. Turneringen indledes med de første kampe i september, mens der er semifinaler i januar og februar 2018.

I maj 2018 er det planen, at finalerne skal bokses.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx