Af Ritzau - 10/12-16 19:16

Skytten La Cour glæder sig til mødet med norsk forsvarSkytten La Cour glæder sig til mødet med norsk forsvar

Norge plejer at møde op med et fladt forsvar, og det glæder hårdtskydende Anne Cecilie de la Cour sig til.

storybild

Danmarks Anne Cecilie de la Cour jubler efter en af sine scoringer mod Tjekkiet, hvor hun for alvor fik tændt for sin venstrehånd. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Fredagens kamp mod Tjekkiet blev et lille EM-gennembrud for højrebacken Anne Cecilie de la Cour.

Efter et par korte indhop i de to første kampe uden større succes, fik hun i en del af anden halvleg chancen mod tjekkerne, og den greb hun.

Med tre flotte scoringer stemplede hendes drøn af en venstrearm ind i EM-turneringen.

- Det er vigtigt for mig personligt, at jeg kan komme ind og bidrage og være aggressiv i mit angrebsspil, siger den unge dansker, der supplerer Mette Tranborg i angreb på højre back.

- Mette (Tranborg, red.) kan ikke spille 60 minutter på så højt et niveau i hver eneste kamp. Så det er super vigtigt, at jeg er klar, når jeg kommer ind.

Søndag venter en skræmmende modstander i skikkelse af Norge, men Anne Cecilie de la Cour ser frem til at skulle møde et klassisk, fladt forsvar.

- Ved Møbelringen Cup gik det meget godt (mod Norge, red,) for mig, så hvis de går lidt defensivt til værks, kan jeg komme ind og løsne mine skud udefra. Det vil ligge meget godt til mig, siger hun.

At det er verdens vel nok bedste kvindelandshold, hun skal løsne skuddene imod, bekymrer hende ikke. Kampen mod Tjekkiet ændrede noget for hende.

- Det var et boost til selvtilliden at få vist folk, at det er derfor, jeg er med. Det var rigtig, rigtig vigtigt, forklarer Anne Cecilie de la Cour.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx