29/10-17 16:29

Thisted taber et skridt i jagten på superligaoprykningThisted taber et skridt i jagten på superligaoprykning

Med en 1-0-sejr i Fredericia udbygger Vejle sin føring i 1. division, da Thisted spillede 2-2 i Viborg.

storybild

Viborgs Christian Sivebæk gjorde det onde ved Thisted, da han udlignede til 2-2 kort før tid. Scanpix/Morten Pedersen/arkiv

Viborg. Thisted FC har været sæsonens positive overraskelse i landets næstbedste fodboldrække, men holdet satte søndag point til i jagten på en direkte billet til Alka Superligaen.

Thyboerne var ellers tæt på en ny stor skalp, men fem minutter før tid udlignede superliganedrykkerne fra Viborg til 2-2, som kampen også sluttede.

Dermed ligger Thisted på andenpladsen med 28 point for 15 kampe. Det er tre point færre end topholdet Vejle, som vandt søndagens udekamp med 1-0 over lokalrivalen Fredericia.

Det så sort ud for Thisted, som i det sjette minut kom bagud i Viborg, da Pierre Larsen gjorde det til 1-0. Blot få minutter senere udlignede Sonny Jakobsen dog.

I begyndelsen af anden halvleg gjorde Asger Bust det til 2-1 på et flot langskud, og så var Viborg presset frem.

Hjemmeholdet fik lagt et tungt pres på Thisted, og det virkede næsten som en forbandelse, at holdet ikke kunne få bolden i mål.

Enten var målrammen i vejen, eller også diskede Thisted-målmand Kevin Ray Mendoza op med stærke redninger.

Fem minutter før tid gik den så ikke længere for ligaens overraskelse, da Viborg fik et straffespark, som Christian Sivebæk scorede på.

Vendsyssel FF er nyt hold på tredjepladsen, da nordjyderne vandt 2-0 hjemme over Skive, mens Esbjerg samtidig måtte nøjes med 0-0 i Nykøbing Falster.

HB Køge slog hjemme Brabrand med 1-0, mens FC Roskilde vandt med samme cifre ude over Fremad Amager.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx