Af Ritzau - 24/04-17 11:33

Feyenoord-træner: Jørgensen er mere end en målmagerFeyenoord-træner: Jørgensen er mere end en målmager

Giovanni van Bronckhorst glæder sig over at have sin danske topscorer til rådighed efter skadespause.

storybild

Nicolai Jørgensen er i gang med en fremragende første sæson i Feyenoord. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Landsholdsangriberen Nicolai Jørgensen skød søndag Feyenoord tæt på det hollandske mesterskab, da han leverede begge scoringer i en 2-0-sejr ude over Vitesse.

Sejren giver Feyenoord et forspring på fire point i tabellen til Ajax Amsterdam med to spillerunder tilbage af sæsonen.

Feyenoord-træner Giovanni van Bronckhorst er godt tilfreds med at have sin danske ligatopscorer tilbage efter en skadesperiode.

- Det er klart, at jeg er meget glad for, hvad Nicolai viste i dag (søndag, red.), siger træneren til Feyenoords hjemmeside.

- Ikke kun på grund af målene, men også for hans spil. Når vi har bolden, så er han god til at holde fast i den, og så arbejder han hårdt, når vi ikke har den.

- Det gør ham til en meget vigtig spiller. Jeg er glad for, at vi har kunnet gøre brug af ham i de seneste to kampe, siger han.

Nicolai Jørgensen gjorde comeback for godt en uge siden, hvor han lagde op til et mål i en 2-0-sejr over Utrecht.

Weekendens to scoringer bringer danskeren op på 21 mål i Æresdivisionen, hvor han er topscorer.

Før denne sæson skiftede 26-årige Jørgensen til Feyenoord fra FC København.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx