Af Ritzau - 02/01-17 18:01

Manchester City overvinder tidlig udvisningManchester City overvinder tidlig udvisning

Fernandinho fik direkte rødt efter 32 minutter, men Manchester City besejrede alligevel Burnley med 2-1.

storybild

Manchester Citys Fernandinho fik direkte rødt kort af dommer Lee Mason efter en flyvende tackling hjemme mod Burnley og måtte overlade anførerbindet til Aleksandar Kolarov. (Billede: Reuters/Anthony Devlin)

Manchester City måtte klare sig med ti spillere på banen i det meste af kampen, da Josep Guardiolas mandskab mandag spillede sig tilbage på tredjepladsen i Premier League i fodbold med en 2-1-sejr hjemme over Burnley.

City har nu 42 point - syv point færre end topholdet Chelsea.

De lyseblå fra Manchester kan dog miste placeringen til både Arsenal og Tottenham, når disse spiller henholdsvis tirsdag og onsdag.

Manchester City dominerede boldbesiddelsen stort og havde haft et par gode chancer for scoring, da holdets anfører i kampen, Fernandinho, dummede sig før pausen.

Efter 32 minutter kastede han sig alt for voldsomt ned i en tofodstackling på banens midte.

Dommer Lee Mason takserede forseelsen til direkte rødt kort.

Lettelsens suk var derfor stort, da Gaël Clichy efter 58 minutter bragte Manchester City foran med et velplaceret skud.

Fire minutter senere øgede Sergio Agüero med en fornem afslutning fra en spids vinkel.

Med en spiller i overtal lykkedes det dog Burnley at komme på 1-2 ved Ben Mee.

Men mere blev det ikke til for gæsterne.

West Bromwich Albion vandt 3-1 over Hull fra den tunge ende af tabellen.

Everton besejrende Southampton med 3-0.

For gæsterne var danske Pierre-Emile Højbjerg gledet ud af truppen, efter at han spillede i nederlaget til West Bromwich Albion 31. december.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx