30/04-18 20:02

Bakken Bears tromler Horsens i anden DM-finalekampBakken Bears tromler Horsens i anden DM-finalekamp

Bakken Bears uddelte lussinger i anden DM-finalekamp, da Horsens IC blev slået 100-77 i Aarhus.

storybild

Doug Wiggins (th.) og Bakken Bears bragte sig mandag foran 2-0 i DM-finaleserien i basketball, da Horsens IC igen blev slået. Scanpix/Bo Amstrup

Aarhus. Der var ikke meget at være i tvivl om mandag aften, da Bakken Bears hjemme tog imod Horsens IC i klubbernes anden DM-finalekamp i basketball.

Bakken Bears var bedst fra første til sidste fløjt og vandt opgøret på hjemmebane 100-77.

Dermed fører Bakken Bears 2-0 efter de to første finalekampe.

Allerede fra kampens begyndelse satte Bakken Bears tempoet i vejret og bragte sig foran 36-16 efter første periode.

Selv om gæsterne kom bedre med i de øvrige perioder, så lykkedes det altså Bakken at sejre med 23 point.

Jeffrey Crockett blev topscorer for Bakken Bears med 23 point, mens Lawrence Alexander scorede 22 point for Horsens IC.

Den første finalekamp mellem klubberne blev vundet af Bakken Bears med 71-57.

I DM-semifinalerne leverede Bakken Bears et comeback, da Team FOG Næstved førte 2-0 efter de to første opgør, men tre sejre på stribe sikrede finalekampe mod Horsens IC, der også måtte ud i fem semifinalekampe mod Randers Cimbria.

Det er fjerde år i træk, at Bakken Bears og Horsens IC mødes i finalekampene om mesterskabet.

Tredje finalekamp spilles torsdag i Horsens.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Danske sygehuse slår fast: Det gode...
bt.dk
Putin trækker en streg i sandet: Her...
bt.dk
Kæmpe studie: Sodavand, fritter og...
bt.dk
Per undrer sig: Mor har været død i 9...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx