Af Ritzau - 19/03-17 16:59; Opdateret: 19/03-17 22:43

Cuadrado sender Juventus nærmere Serie A-titlenCuadrado sender Juventus nærmere Serie A-titlen

Juventus har otte point ned til andenpladsen efter en sejr på udebane over Sampdoria i den italienske Serie A.

storybild

Juan Cuadrado sikrede Juventus sejren med et tidligt mål mod Sampdoria. (Billede: Scanpix/Miguel Medina)

De forsvarende italienske mestre Juventus ser ud til at være godt på vej til at tage klubbens sjette mesterskab i træk i Serie A.

Søndag eftermiddag blev det endnu en gang til sejr i den bedste italienske række, da Juventus hentede en smal 1-0-sejr på udebane mod Sampdoria.

Dermed ligger Juventus sikkert på førstepladsen med 73 point for 29 kampe.

Roma indtager andenpladsen med 65 point efter en sejr på 3-1 hjemme over Sassuolo. Napoli, der vandt 3-2 ude over Empoli, er nummer tre med 63 point.

Sampdoria ligger midt i tabellen med 41 point for 29 kampe.

Det var den colombianske kantspiller Juan Cuadrado, der efter blot seks minutters spil bragte gæsterne foran. Cuadrado kastede sig ind i et indlæg fra venstre side og headede bolden i mål med et flyvende hovedstød.

Juventus formåede ikke umiddelbart at følge op på den hurtige scoring, og efter cirka 26 minutters spil måtte stjerneangriberen Paulo Dybala ovenikøbet lade sig udskifte med en skade.

Heller ikke i anden halvleg kom gæsterne på tavlen.

De formåede dog at holde Sampdoria fra scoringer, og Gianluigi Buffon kunne dermed glæde sig over at holde buret rent, mens Juventus kunne fejre sin ligasejr nummer 24 i denne sæson.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx