21/08-17 20:58

FCN sejrer knebent over FC Helsingør i nordsjællandsk slagFCN sejrer knebent over FC Helsingør i nordsjællandsk slag

Ernest Asante blev matchvinder, da FC Nordsjælland besejrede FC Helsingør med 1-0 i et intenst lokalopgør.

storybild

Farum. FC Nordsjælland er igen alene i spidsen af Alka Superligaen.

Det er en realitet, efter at FCN mandag kom tilbage på sejrssporet ved på hjemmebane at besejre FC Helsingør i et nyt lokalopgør i Alka Superligaen.

Ernest Asante blev matchvinder med det enlige mål i en kamp, hvor mangel på skarphed fra værterne betød, at sejren kun blev på 1-0.

Resultatet betyder, at FCN efter seks spillerunder står noteret for hele 15 point, mens oprykkeren fra Helsingør har hentet seks point.

Helsingør forsøgte fra start at sætte en stopper for værternes hurtige pasningsspil ved at presse højt på banen. Det voldte dog ikke de store problemer for FCN, der i stedet fik god plads til holdets hurtige fronttrio.

Den målfarlige angriber Ernest Asante var hurtig til at udnytte dette, da han efter et kvarters spil fik en friløber og sikkert sendte sin sjette sæsonscoring i nettet.

Selv samme Asante fik muligheden for at fordoble føringen på et straffespark i det 31. minut, men her svigtede skarpheden for ghaneseren.

Trods usikkerhed i defensiven havde gæsterne flere gode perioder med bolden i kampen, men effektiviteten manglede på banens sidste tredjedel.

Helsingør fik sat en stopper for de mange FCN-chancer efter pausen, men de havde fortsat svært ved at blive farlige. Et indirekte frispark i FCN-feltet i overtiden blev det bedste forsøg, men overliggeren stod i vejen.

Næste opgave for topholdet FC Nordsjælland er søndag, hvor sidste sæsons mester fra FC København gæster Right To Dream Park.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx