Af Ritzau - 01/01-17 17:44

Kane runder 100 kampe og jagter sejr i lokalderbyKane runder 100 kampe og jagter sejr i lokalderby

Tottenham hentede tre pligtpoint med sejr over Watford og ser frem til onsdagens brag mod Chelsea.

storybild

Tottenhams Harry Kane fejrede sin ligakamp nummer 100 med to mål i sejren over Watford. (Billede: Reuters/Paul Childs)

Harry Kane var ude med en skade i fem kampe i efteråret, men Tottenham-angriberen har fundet målformen siden.

Søndag scorede Harry to gange, da Tottenham besejrede Watford 4-1, og Kane ser nu frem mod næste opgør, når Chelsea venter på White Hart Lane.

Chelsea topper ligaen med 49 point og ti point ned til Tottenham, så det ligner en nøglekampe for Christian Eriksen og co.

- Det er en kæmpe kamp. Det ved vi, og det ved alle. Der bliver en fantastisk atmosfære, når de kommer på besøg hos os. Vi ser frem til det. Vi skal slappe af nu og gøre os klar.

- Folk vil måske se det som en nøglekamp i forhold til, om vi vinder eller taber. Det er op til jer (pressen, red.). Vi skal bare fokusere på kampen og forsøge at slå Chelsea og stoppe deres form, siger Harry Kane ifølge Sky Sports.

Med søndagens to scoringer nåede Kane op på ti sæsonscoringer efter sin Premier League-kamp nummer 100, der har budt på 59 mål.

Harry Kane har scoret otte gange i de seneste ni ligaopgør, men kan stadig se Chelseas Diego Costa toppe listen med 14 sæsontræffere.

Inden lokalbraget var der ét signal, som især imponerede Tottenhams manager, Mauricio Pochettino, i 4-1-sejren over Watford.

- Vi spillede virkelig godt. Det var en af vores bedste første halvlege i sæsonen. Det var en svær kamp, og holdet svarede flot igen. Det vigtigste for mig var at se, at spillerne nyder at spille fodbold, siger Pochettino.

Han forventer en svær opgave, når Tottenham skal forsøge at stoppe Chelseas imponerende stime med 13 sejre i træk i sæsonen.

- Det er svært at stoppe Chelsea. De præsterer i højt tempo og viser god kvalitet med stor selvtillid.

- Det bliver svært, men vi vil forsøge at udfordre dem og tage tre point, siger argentineren.

Tottenham tager imod Chelsea i ligaen 4. januar.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx