18/07-17 13:48

Nadim: Træner gjorde livet surt for mig på landsholdetNadim: Træner gjorde livet surt for mig på landsholdet

Nadia Nadim var ikke glad på landsholdet for få år siden. Angriberen følte, at træneren så hende som en robot.

storybild

Arnhem. Fodboldstjernen Nadia Nadim er først for alvor begyndt brænde igennem på det danske landshold i de seneste par år.

Søndag aften var hun med til at slå Belgien 1-0 ved EM i Holland.

Selv om den 29-årige angriber altid har haft et indlysende talent, så kom det ikke helt til sin ret i begyndelsen af den i dag otte år lange landsholdskarriere.

- Det er mærkeligt for i den danske liga, synes jeg selv, at jeg var god.

- På landsholdet blev jeg god, da Nils tog over, siger Nadim med henvisning til landstræner Nils Nielsen.

- Det skyldes måske, at jeg ikke syntes, at den tidligere landstræner, Kenneth Heiner-Møller, forstod mig. Vi var så forskellige. Jeg tror ikke, at han kunne lide min type.

- Han ville gerne have robotspillere, og jeg hader alt, når "du skal det og det". Selvfølgelig skal der være rammer.

- Men når jeg bliver tvunget til at ændre min stil, så siger jeg fra.

- Det er måske grunden til, at jeg ikke har præsteret så godt.

- Jeg følte heller ikke, at jeg var en del af landsholdet. Det var ikke noget, jeg så frem til, når der var samling. Så havde jeg det sådan; "ååh igen," siger Nadim.

Kenneth Heiner-Møller er de seneste dage ikke vendt tilbage på Ritzaus henvendelser, så han kan give sit syn på Nadia Nadims lidt uforløste tid under hans ledelse.

Den nuværende landstræner, Nils Nielsen, forklarer, at han har givet Nadia Nadim et stort frirum i den danske offensiv.

Målraten er samtidig gået op - angriberen har scoret 9 af sine i alt 19 landsholdsmål i løbet af de seneste to år.

Til gengæld kræver landstræneren, at Nadim gør alt, hvad hun kan for at hjælpe holdkammeraterne med at rydde op i defensiven.

- Nadia har faktisk altid været villig til at gøre alt, hvad hun er blevet bedt om på landsholdet. Det, hun har brug for, er noget spillerum til at byde ind med det, som hun intuitivt ser på banen.

- Det er det samme med Pernille Harder. De får nogle gode idéer offensivt, og dem skal de have lov til at agere på, når de ser dem, siger Nils Nielsen.

- Det, jeg har talt med Nadia om, er, at hun og Harder til gengæld skal løse deres opgaver forsvarsmæssigt. Og det gør de altid.

- De sjusker ikke med deres returløb, selv om de godt ved, at ansvaret for at få vores offensive spil sat op hænger på dem.

- Nadia og Harder bruger en masse kræfter på det, og så har de opbakningen fra de andre spillere, hvis de mister bolden på steder, hvor de sætter de andre på arbejde. Det er der nu carte blance fra resten af holdet til.

- Nadias rolle er at skabe noget offensivt, og resten af holdet er nødt til at rydde lidt op efter hende, og det er alle med på, forklarer landstræneren.

Danmark møder torsdag de hollandske EM-værter, der åbnede turneringen med en 1-0-sejr over Norge i gruppe A.

Dermed har Danmark og Holland hver tre point. Belgien og Norge har nul.

De to bedste hold fra gruppen går videre til kvartfinalerne.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Drama på Amalienborg Slotsplads under...
bt.dk
Rose fik et opkald, hun ikke skulle...
bt.dk
Officielt: FCK præsenterer ny spiller
bt.dk
Eksperter jubler over Kronprinsessens...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx