28/04-18 20:18

Fuglsang sejrer i Romandiet: De andre kiggede bareFuglsang sejrer i Romandiet: De andre kiggede bare

Danskeren udnyttede, at de andre i frontgruppen var optaget af klassementet, da han vandt i Romandiet Rundt.

storybild

Jakob Fuglsang vandt lørdag 4. etape af Romandiet Rundt. Scanpix/Fabrice Coffrini

Sion. Cykelstjernen Jakob Fuglsang (Astana) fik lørdag sin første sejr i 2018 efter flere stærke præstationer i dette forår.

Sejren blev sikret på 4. etape i Romandiet Rundt, hvor danskeren kørte de sidste 15 kilometer alene mod målstregen.

- Det er stort.

- Sidste år havde jeg en lang periode uden sejre, før jeg vandt Dauphiné.

- Jeg har tidligere i år bekræftet, at jeg er i god form, men jeg har ikke vundet noget. At slutte denne del af året med en sejr er dejligt, og det er jeg lykkelig over, siger Jakob Fuglsang ifølge Velonews.

Sidste år vandt danskeren Criterium du Dauphiné i juni få uger før Tour de France.

Fuglsang kunne lørdag lukrere på, at han var kommet afsted med en kvartet, der tilsyneladende var mere optaget af deres positioner i klassementet end på at gå efter etapesejren.

Da den 33-årige dansker med 15 kilometer til målstregen kørte afsted, lod Primoz Roglic (LottoNL-Jumbo), Rui Costa (UAE), Richie Porte (BMC) og Egan Bernal (Sky) danskeren slå et stort hul.

- Jeg var heldig at komme afsted med den gruppe. De fire andre gutter gik mere op i klassementet. For mig handlede det om etapesejren.

- Jeg kunne satse alt på etapen, mens de kiggede på hinanden. Det var en fordel for mig, siger Fuglsang.

Med sejren rykker Fuglsang fra 15.- til fjerdepladsen i klassementet, hvor han nu er et minut og 16 sekunder efter Primoz Roglic i førertrøjen.

Danskeren har 41 sekunder op til Richie Porte på tredjepladsen, mens Bernal er mere end et minut væk på andenpladsen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mor bakker op om udskældt rektor: Jeg...
bt.dk
Lille barns svar i skoleopgave går...
bt.dk
Kronprinsen dybt rørt af danskernes...
bt.dk
Dansk turistmål truet af lukning...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx