Af - 01/05-14 14:26; Opdateret: 01/05-14 14:40

Efter 155 dage: Profil er tilbage for BrøndbyEfter 155 dage: Profil er tilbage for Brøndby

Brøndby-anfører Mikkel Thygesen har været ude med en overrevet akillessene i månedsvis. I dag var han for første gang siden skaden tilbage på træningsbanen.

storybild

Mikkel Thygesen trænede i dag med for første gang i 155 dage. (Billede: Sebastian Kirk)

Brøndby har været uden Mikkel Thygesen siden klubben sejrede 1-0 over FC Midtjylland den 24. november sidste år. Her måtte de blågules anfører udgå med en overrevet akillessene, og dommen lød på et halvt års genoptræning.

I dag var Thygesen dog at finde på Brøndbys træningsanlæg for første gang siden sin skade. Og det var en strålende nummer 15, der tydeligvis havde set frem til denne dag længe - helt præcist 155 dage - der trænede med.

Brøndby-anfører opereres i dag
Brøndby-anfører opereres i dag

- Det var rigtig fedt. Det var dejligt at kunne mærke, at man brugte kroppen på en lidt anderledes måde i stedet for bare at løbe med et pulsur, sagde midtbaneslideren, der dog ikke træner fuldt med sammen med resten af truppen endnu.

Men benet har det fint, forsikrer han.

- Der har ikke været nogle reaktioner overhovedet. Så nu venter jeg bare på, at det bliver lige så stærkt som det andet. Jeg er i princippet klar nu, det handler bare om at komme i fodboldform, siger Mikkel Thygesen og tilføjer, at han glæder sig ‘som en lille dreng’ til at komme på banen igen.

Brøndby forlænger med skadet anfører
Brøndby forlænger med skadet anfører

Og der er der faktisk en spinkel chance for, at det allerede kommer til at ske i en af Brøndbys resterende fire kampe i denne sæson.

- Man skal aldrig sige aldrig. Er der nogen, der fortjener at få lov at være i spil i løbet af denne sæson, så er det ‘Thyge’, som har gjort så stort og imponerende et stykke arbejde, lød det efter træningen fra cheftræner Thomas Frank, der dog erkender, at det nok først kommer til at ske i næste sæson.

Thygesen: Derfor forlængede jeg med Brøndby
Thygesen: Derfor forlængede jeg med Brøndby

Brøndbys næste udfordring - næsten stensikkert uden Thygesen - bliver FCK i Parken på søndag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx