29/09-13 19:07

Slaget om Jylland ender i kedelig nulløsningSlaget om Jylland ender i kedelig nulløsning

Hverken AGF eller AaB satsede alt i bestræbelserne på at vinde, og det sluttede 0-0 i Aalborg søndag aften.

storybild

(Billede: Polfoto)

AGF kom tilbage på pointsporet, da Aarhus-klubben gæstede AaB til "Slaget om Jylland" søndag aften. Det traditionsrige opgør sluttede 0-0. Kampen var meget lige, og det skinnede igennem, at begge hold for alt i verden ikke ville tabe.

Pointdelingen betyder, at AGF igen får gang i pointhøsten efter to kampe med hjemmebanenederlag. AGF indtager fortsat ligaens femteplads med 14 point, mens AaB ligger en plads højere med 15 point.

Set over 90 minutter må det uafgjorte resultat betegnes som ganske fair. Det var et meget tæt opgør, hvor det meste af spillet foregik på banens midte. Hverken AGF eller AaB formåede at sætte det afgørende pres ind på modstanderen.

Fra kampens start var det hjemmeholdet, der tog teten i kampen. Aalborgenserne vandt de fleste dueller og kom først på de fleste andenbolde. Det generelle billede var dog, at kampen var meget lige, og det meste af spillet foregik på banens midte.

Efter et kvarters spil var det gæsterne fra Aarhus, der overtog initiativet i opgøret. AGF-spillerne var mest på bolden og havde et par optræk til store muligheder. Det blev dog aldrig til mere, og således sluttede første halvleg uden scoringer.

I anden halvleg var billedet det samme. Spillet bølgede frem og tilbage, men ingen af holdene blev rigtigt farlige i det etablerede spil. AaB var mest på bolden, mens gæsterne satsede mest på omstillinger, hvor de et par gange var farlige.

Mål kom der dog ikke i denne udgave af "Slaget om Jylland". Et slag der ikke på noget tidspunkt blev ophidsende at overvære for de mere end 7000 tilskuere i Aalborg søndag aften.

AGF skal i næste runde forsøge at sætte flere point på kontoen, når aarhusianerne gæster Kronjylland og Randers FC. AaB spiller endnu en gang på hjemmebane, hvor oprykkerne Viborg FF kommer på besøg./ritzau/


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx