25/11-17 18:04

Tottenham halter videre: Smider point mod bundholdTottenham halter videre: Smider point mod bundhold

Christian Eriksen og hans holdkammerater måtte nøjes med 1-1 hjemme mod West Bromwich.

storybild

Harry Kane sørgede med sin udligning for, at Tottenham trods alt fik point mod West Bromwich. Scanpix/Ian Kington

London. I Champions League går det strygende, men i den hjemlige liga fortsætter slingrekursen for Christian Eriksen og Tottenham.

Lørdag eftermiddag smed London-klubben overraskende to point mod bundholdet West Bromwich, som slap fra Wembley med 1-1.

Dermed har Tottenham kun hentet fire point i de seneste fire Premier League-kampe.

Topscorer Harry Kane udlignede godt et kvarter før tid og sørgede for, at Tottenham trods alt fik et enkelt point ud af anstrengelserne.

West Bromwich kom til London med Gary Megson på trænerbænken efter fyringen af Tony Pulis tidligere på ugen.

Og gæsterne kom flyvende fra start ved at bringe sig foran allerede efter fire minutters spil.

Salomón Rondón slap fri i et kontrastød, men så egentlig ud til at have forspildt muligheden, da han blev løbet op af hurtige Davinson Sánchez.

Tottenham-stopperen fik dog af en eller anden grund ikke ekspederet kuglen af vejen, og så sparkede Rondon den løse bold i nettet.

Med Christian Eriksen på banen i hele kampen havde storfavoritterne bolden i næsten tre fjerdedele af tiden.

Alligevel måtte Tottenham altså lade sig nøje med det ene point og har nu 23 point efter 12 kampe.

Det er seks færre end Manchester United, som vandt 1-0 over Brighton hjemme på Old Trafford.

Publikum skulle dog væbne sig med tålmodighed, for oprykkerne skabte en del besvær for rækkens nummer to.

Fraset en dobbeltchance til Paul Pogba og Romelu Lukaku i slutningen af første halvleg kreerede hjemmeholdet ikke meget i den første time.

Det fik manager José Mourinho til at sætte Zlatan Ibrahimovic på banen som afløser for den ineffektive Juan Mata, og få minutter senere kom United i spidsen.

Den svenske veteranangriber var dog ikke direkte involveret i scoringen, som Ashley Young var manden bag.

Kantspilleren sparkede på mål fra kanten af feltet, og bolden tog en gevaldig afretning på Brighton-forsvareren Lewis Dunk og lagde sig til rette i det ene målhjørne.

Oprykkerne fra det sydlige England strittede generelt godt imod, men fik aldrig for alvor udfordret David De Gea i United-målet

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx