Af Ritzau - 31/03-17 23:16

Lyngby-træner: Nederlaget er en sund erfaring for osLyngby-træner: Nederlaget er en sund erfaring for os

Cheftræner David Nielsen håber at bruge fredagens 0-2-nederlag til Lyngby til at skærpe sine spillere.

storybild

David Nielsen tager Lyngbys nederlag til FC Nordsjælland på sin kappe. (Billede: Scanpix/Claus Bech)

Lyngby åbnede Alka Superligaens mesterskabsspil med et 0-2-nederlag ude til FC Nordsjælland fredag aften efter to boldtab og efterfølgende scoringer af hjemmeholdet.

Lyngby-træner David Nielsen anerkender FCN’s skarphed og evne til at straffe sit holds fejl, og han håber, spillerne tager ved lære af lussingen.

- Kampene i grundspillet havde en anden vigtighed over sig for os, fordi vi spillede for at overleve, så jeg tror, det var sundt, at spillerne oplevede at tabe en kamp nu.

- Det gør ondt på os alle at tabe kampe, men det kan også være med til at skærpe os, siger David Nielsen.

- Vi skal finde styrke gennem det her nederlag. Det er en god og sund erfaring før den resterende del af sæsonen.

- Der findes ikke sunde nederlag, men vi har tabt kampen, og jeg må fokusere på de ting, vi kan bruge positivt.

Lyngby-træneren tager ansvaret for nederlaget. Han havde sat sit hold lidt for offensivt op til kampen.

- Spillerne fulgte egentligt min plan til punkt og prikke. Men jeg var måske lige fræk nok i mit oplæg.

Lyngby-profilen Mikkel Rygaard mener, de to afgørende boldtab var et symbol på forskellen mellem de to hold.

- FCN blev sat i gang af vores personlige fejl. Vi startede egentligt godt, og jeg havde selv to kæmpe chancer, men jeg fik dem desværre ikke puttet ind, siger Rygaard og tilføjer:

- De scorede så to gange i deres gode periode, og derefter lavede vi lidt for mange uprovokerede fejl.

- Det har ikke været kendetegnede for os at lave personlige fejl, og jeg håber, det var en enlig svale, for ellers kommer til at koste dyrt for os.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx