Af - 30/05-16 13:36; Opdateret: 30/05-16 15:25

Tysk avis: Han bliver Danmarks dyreste spillerTysk avis: Han bliver Danmarks dyreste spiller

Borussia Mönchengladbach vil gøre Andreas Christensen til Danmarks SUVERÆNT dyreste fodboldspiller - skriver tyske Bild.

storybild

Andreas Christensen - står til at blive solgt for 150 millioner danske kroner. (Billede: Scanpix)

20-årige Andreas Christensen kan måske snart kalde sig Danmarks dyreste fodboldspiller nogensinde.

Ifølge den tyske avis Bild, er Borussia Mönchengladbachs manager Max Eberl så forhibbet på at sikre sig danskerens underskrift, at han vil bruge 150 millioner danske kroner - 20 millioner euro - på at frikøbe danskeren fra hans kontrakt med Chelsea.

Gladbach har tjent en masse penge på at sælge Granit Xhaka til Arsenal, og i næste sæson er Gladbach desuden også med i kvalifikationen til Champions League, og:

- Hvis vi har den fornødne smule held der, så ville vi måske havde den nødvendige finansielle buffer, som kunne hjælpe os med sagen Christensen, siger manageren Max Eberl ifølge Bild.

Andreas Christensen har allerede i denne sæson spillet på en lejekontrakt i Gladbach, hvor han har gjort det fremragende. Ifølge det tyske fodbold-site har kun seks forsvarsspillere i hele Bundesligaen gjort det bedre, end danskeren, som har været med i 31 af sæsonens 34 kampe.

Hele fem gange har Kicker sat Andreas Christensen på 'rundens hold'.

Hvis Gladbach køber Andreas Christensen for 150 millioner kroner, vil det ikke kun være en dansk rekord - så mange penge har den tyske traditionsklub aldrig nogensinde betalt for en spiller før.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx