Af - 19/01-14 14:33

TV: Dansker-hold i vildt ishockey-slagsmål i USATV: Dansker-hold i vildt ishockey-slagsmål i USA

To ishockey-hold røg i totterne på hinanden, før kampen overhovedet var startet, da dansker-holdet Vancouver Canucks i nat dansk tid tog imod Calgary Flames.

Kampen var slet ikke rigtig gået i gang, før de startende spillere fra Vancouver Canucks, som har Jannik Hansen på holdet, og Calgary Flames kom i slagsmål, da de to hold mødtes i den nordamerikanske ishockey-liga NHL i nat dansk tid.

Pucken var således kun lige blevet givet op, da Calgary Flames' Kevin Westgarth brasede ind i Kevin Bieksa fra Vancouver Canucks i umiddelbar forlængelse af det såkaldte face-off.

Danskere brænder igennem NHL-isen
Danskere brænder igennem NHL-isen

Og så var flere af de startende spillere fra begge hold hurtige til at smide handskerne og få de knyttede næver op. Se selv slagsmålet i videoen over artiklen.

Episoden var stærkt medvirkende til, at spillerne blev sendt sammenlagt hele 188 minutter i strafboksen alene i første periode. Otte spillere fik slet ikke lov at deltage i resten af kampen, der i øvrigt endte med en 3-2 sejr til Canucks efter overtid og straffeslag.

Dansk ishockey går en lys fremtid i møde
Dansk ishockey går en lys fremtid i møde

Men det er nok det indledende slagsmål, de fleste vil huske opgøret for.

I NHL er det ikke helt usædvanligt, at spillerne kommer op at slås, og kampens publikum er da også godt underholdt af nævekampen. Mange fans jubler og hujer således af de aggressive spillere.

Tilskuerboom i isligaen
Tilskuerboom i isligaen

Vancouver Canucks har i øvrigt danske Jannik Hansen i truppen, men han var ikke involveret i slag-udvekslingerne.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx