Af Ritzau - 27/06-17 14:03

Andy Murray trækker sig fra Wimbledon-opvarmningskampAndy Murray trækker sig fra Wimbledon-opvarmningskamp

Den skotske verdensetter undlod at spille en opvisningskamp tirsdag på grund af en øm hofte.

storybild

Andy Murray trak sig tirsdag fra en opvisningskamp. (Billede: Scanpix/Glyn Kirk/arkiv)

Verdensetteren i tennis hos mændene, Andy Murray, trak sig tirsdag fra en opvisningskamp i London på grund af en øm hofte.

Det beretter nyhedsbureauet AFP.

Den regerende Wimbledon-vinder skulle have mødt franskmanden Lucas Pouille, men valgte altså ikke at stille op.

30-årige Andy Murray har ifølge AFP dog stadig planer om at spille en opvisningskamp på fredag.

I sidste uge tabte Andy Murray overraskende sin første kamp ved Aegon Championships i London.

Han har dermed ikke fået den bedste optakt til grand slam-turneringen på græs, Wimbledon, der begynder i næste uge i London.

Skotten har haft visse problemer i denne sæson, men for nylig nåede han trods alt frem til semifinalen ved grand slam-turneringen French Open, der bliver spillet på grus.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx