Af Ritzau - 30/12-16 17:39; Opdateret: 30/12-16 18:02

Randers knuser FCM Håndbold i overraskende pokaltriumfRanders knuser FCM Håndbold i overraskende pokaltriumf

Efter en lige første halvleg vandt Randers HK en suveræn sejr over FCM Håndbold i kvindernes pokalfinale.

storybild

Efter en lige første halvleg var Randers overlegen mod FCM efter pausen. (Billede: Scanpix/Bo Amstrup)

Det lykkedes ikke for kvinderne i FCM Håndbold at hjemføre pokaltrofæet for tredje år i træk.

I fredagens finale i Final4-stævnet i Santander Cup tog Randers HK en både overraskende og komfortabel sejr på 27-21 over FCM, der befandt i sin femte pokalfinale på stribe.

Viborg HK får oprejsning med sejr i tabernes finale
Viborg HK får oprejsning med sejr i tabernes finale

Randers lod sig ikke påvirke af, at holdet torsdag måtte igennem 80 effektive spilminutter for at slå TTH Holstebro efter to gange forlænget spilletid i semifinalen.

Det kronjyske hold var bedst bortset fra i indledningen og tog fordel af et par lange scoringspauser af FCM.

Midtjyderne buldrede af sted fra start og bragte sig på 6-2 efter seks minutter. Men derefter fulgte en mere end 13 minutters midtjysk scoringspause, så Randers kunne vende stillingen til føring på 7-6.

FCM fandt dog sig selv og kom foran 9-7, men igen svarede Randers tilbage, så pausestillingen lød 10-10.

Nu havde Randers for alvor fået tro på overraskelsen, og kronjyderne dominerede straks efter pausen.

15-12 førte holdet efter knap seks minutter, og efter ti spillede minutter brød landsholdsfløj Maria Fisker igennem og sørgede for Randers' første føring på fire mål til 18-14.

FCM-træner vedkender sig favoritværdighed i pokalfinale
FCM-træner vedkender sig favoritværdighed i pokalfinale

Viborg havde slet ikke modtrækket i denne periode, og opsangen fra træner Kristian Kristensen under en timeout havde heller ingen effekt.

Randers kørte bare på, og med sit sjette mål i kampen bragede Mie Højlund sit hold på 20-14.

Denne gang sneg FCM's scoringstørke sig op på mere end otte minutter, inden landsholdsanfører Stine Jørgensen reducerede til 15-21 på et straffekast.

FCM-træner er optimist før Final4 trods EM-slitage
FCM-træner er optimist før Final4 trods EM-slitage

Det rystede ikke Randers. Ryan Zinglersens tropper gik ind til de sidste syv minutter med en føring på seks mål, og da Camilla Dalby tre minutter senere scorede til 26-17, var den sidste spænding elimineret.

Tidligere fredag sejrede Viborg HK med 25-23 over TTH Holstebro i kampen om tredjepladsen i Final 4-stævnet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx