16/09-17 19:56

Worre om kaotisk Danmark Rundt: Jeg er trekvart tilfredsWorre om kaotisk Danmark Rundt: Jeg er trekvart tilfreds

Løbsdirektøren for Danmark Rundt, Jesper Worre, er ikke helt tilfreds med årets udgave af det danske etapeløb.

storybild

Aarhus. Ryttere på afveje, en aflyst etape, dårligt vejr og en kollapset luftport.

Årets udgave af det danske cykelløb PostNord Danmark Rundt er langt fra gået som smurt.

Det erkendte løbsdirektør Jesper Worre efter løbets sidste etape, der blev kørt lørdag.

- Jeg er trekvart tilfreds, indrømmer Worre.

Det hele startede på løbets første etape, der cirka midtvejs måtte stoppes kortvarigt, fordi udbruddet var kørt forkert og skulle ledes tilbage på rette vej.

Dagen efter var vejret så voldsomt, at feltets ryttere besluttede sig for at aflyse etapen på grund af for meget blæst.

På løbets tredje etape kørte rytterne igen en forkert vej, og på lørdagens sidste etape kollapsede en oppustelig port over vejen pludselig, hvilket resulterede i, at to ryttere blev indhentet af feltet.

På trods af de mange episoder, mener Worre dog ikke, at de kan gøre ret meget anderledes næste år.

- Vejret er vi trods alt ikke herrer over.

- Men vi skal selvfølgelig have styr på fejlkørslerne. På direkte tv ser det jo idiotisk ud. Vi må ikke lave sådan en fejl.

- I forhold til den kollapsede port, så har Den Internationale Cykelunion (UCI) gjort det ulovligt at have dem fra næste år, så det bliver ikke et problem fremover, siger Worre.

På trods af udfordringer undervejs blev der stadig kørt cykelløb, og det blev vundet af danske Mads Pedersen.

Han grundlagde sin sejr, da han torsdag vandt løbets kongeetape til Vejle og holdte sit forspring helt til løbets afslutning i Aarhus lørdag.

Ud over løbets førertrøje kunne 21-årige Pedersen også iføre sig løbets ungdomstrøje samt pointtrøjen efter sidste etape.

Lørdag vandt tyske Maximilian Walscheid (Sunweb) den sidste etape i en massespurt.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx