01/09-17 13:56; Opdateret: 01/09-17 15:06

Engelsk politi: Wayne Rooney sigtes for spirituskørselEngelsk politi: Wayne Rooney sigtes for spirituskørsel

Den tidligere engelske landsholdsanfører blev torsdag aften stoppet af politiet i en forstad til Manchester.

storybild

Evertons Wayne Rooney blev torsdag aften anholdt af politiet, og fredag fortæller det lokale politi, at han sigtes for spirituskørsel. Scanpix/Oli Scarff

Manchester. Den engelske fodboldspiller Wayne Rooney er fredag blevet sigtet for spirituskørsel. Det fortæller politiet i den engelske by Cheshire, som er en forstad til Manchester, ifølge nyhedsbureauet AP.

- Manden (Rooney, red.) blev anholdt kort efter klokken 02.00 (klokken 03.00 dansk tid) i dag 1. september, efter politibetjente stoppede en sort bil af mærket Volkswagen Beetle, fortæller politiet i en meddelelse.

Politiet fortæller yderligere, at Rooney "senere er blevet sigtet for at køre i påvirket tilstand".

Wayne Rooney blev anholdt i Cheshire, mistænkt for at køre bil i alkoholpåvirket tilstand.

Rooney, der er den mest scorende engelske landsholdsspiller gennem tiderne, kunne tidligere på aftenen ses på et billede på Instagram, hvor han befandt sig på The Bubble Room, som er en bar og restaurant.

Det skriver det engelske sportsmedie Sky Sports.

På billedet poserer den tidligere engelske landsholdsanfører med cricketspilleren Jack McIver. Billedet er blevet lagt op på McIvers Instagramprofil cirka klokken 23.00 dansk tid torsdag.

Wayne Rooney har boet i Cheshire i de seneste 12 år, hvor han har spillet for Manchester United. Han har en kone og tre børn, og et fjerde barn er på vej.

Han skiftede forud for denne sæson Manchester United ud med barndomsklubben Everton.

Det er gået godt for Rooney, siden han vendte hjem til Liverpool-klubben. Han scorede i de to første kampe, som han spillede for klubben i denne sæson.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx