05/05-14 22:59

Crystal Palace smadrer Liverpools mesterskabshåb på 10 minutterCrystal Palace smadrer Liverpools mesterskabshåb på 10 minutter

Foran 3-0 fik Liverpool kun 3-3 mod Crystal Palace, der scorede tre mål med lidt over 10 minutter igen.

storybild

Det lignede en sikker Liverpool-sejr, men Crystal Palace kæmpede sig tilbage og fik 3-3 på hjemmebane i en hektisk kamp. (Billede: Alastair Grant)

Liverpool dummede sig mandag aften gevaldigt i Premier Leagues spændende mesterskabsslutspurt.

Daniel Aggers klub førte mandag aften med 3-0 ude over Crystal Palace, men fik kun 3-3 og ét point med hjem fra London.

Eftertragtet Schmeichel vil gerne blive i Leicester
Eftertragtet Schmeichel vil gerne blive i Leicester

Dermed er Liverpool inden klubbens sidste sæsonkamp godt nok tilbage på førstepladsen, men Manchester City på andenpladsen kan glæde sig enormt over, at Crystal Palace i kampens sidste 10 minutter scorede tre gange mod Liverpool.

På førstepladsen har Liverpool, der nok engang havde Agger på bænken, 81 point, mens Manchester City med en kamp færre end Liverpool har 80 point.

Manchester Citys målscore er dog meget bedre end Liverpools, så Manchester City kan med hjemmekampe mod Aston Villa og West Ham have en god mavefornemmelse.

Liverpools Suarez høster endnu en hæder
Liverpools Suarez høster endnu en hæder

Liverpool slutter af mod Newcastle hjemme, og inden de afgørende kampe er Manchester Citys målscore ni mål bedre end det øjeblikkelige topholds.

Alt det blev for meget for Luis Suarez efter mandagens slutfløjt. Liverpool-topscoreren græd på vej ud af banen.

Den walisiske midtbanespiller Joe Allen bragte Liverpools gæster foran 1-0 i kampen, da han headede et hjørnespark fra Steven Gerrard i mål efter små 20 minutter spil. Liverpool burde have ført med mere en 1-0 ved pausen, men chancerne blev ikke udnyttet.

Manchester City stryger til tops i Premier League
Manchester City stryger til tops i Premier League

Kort efter pausen sendte angriberen Daniel Sturridge bolden af sted mod mål, og den blev rettet lidt af, hvilket bragte Liverpool foran 2-0.

Sturridge brugte ikke meget tid på at fejre sit ligamål nummer 21 for sæsonen. Han og holdkammeraterne havde travlt. De var hurtigt klar til at spille igen i et forsøg på at score flere mål og på den måde komme tættere på Manchester Citys målscore.

Små to minutter efter 2-0-målet scorede Luis Suarez til 3-0. Uruguay-spillerens sæsonmål nummer 31 i ligaen.

Her er eksperternes guld-favoritter
Her er eksperternes guld-favoritter

Men det endte altså ikke med en storsejr til Liverpool. Indskiftede Dwight Gayle scorede til 2-3 og 3-3.

På onsdag kan Manchester City generobre førstepladsen hjemme mod Aston Villa.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx