Af Daniel Nøjsen Fallah - 31/03-18 16:11

OL-stjerne i økonomiske problemer: Fik usædvanligt tilbud fra Playboy og Qatar OL-stjerne i økonomiske problemer: Fik usædvanligt tilbud fra Playboy og Qatar

Endelig.

storybild

Sandra Völker (th.) vandt én sølvmedalje og to bronzemedaljer ved OL i 1996 i Atlanta. Nu er hun gældfri efter flere års økonomisk helvede.

Det er nok ordet, som den tidligere tyske OL-svømmer, Sandra Völker, benytter sig af i disse dage.

Efter flere års økonomisk nedtur er hun nu endelig gældfri efter at have solgt ud på nettet af alt fra OL-medaljer og badedragter til elegante kollektioner fra garderoben.

Nedturen startede i 2014 med en alt for dyr ejerlejlighed i den tyske by Hamborg. Hun har i flere omgange fortalt åbent omkring sine økonomiske problemer for at skabe en opmærksomhed omkring auktionerne, der skulle få hende ud af sin gæld.

Og efter fire års slagsmål med diverse kreditorer er hun nu endelig gældfri efter en online-auktion, hvor hendes tre olympiske medaljer fra OL i 1996 i Atlanta - én af sølv og to af bronze - blev solgt for en halv million kroner.

»Selvfølgelig er jeg glad og lettet. Og jeg kan næppe tro, at det hele endelig er forbi,« fortæller hun.

Den nu 43-årige tysker har hele vejen igennem bevaret sin stolthed på trods af den dårlige økonomi og har blandt andet takket nej til det amerikanske mandeblade Playboy, der ellers ville give hende nogle hurtige penge, mens hun også har afslået et tilbud fra Qatar om at nationalisere hende.

Tidligere har Sandra Völker også fortalt om, hvad en OL-medalje pludselig betød, når økonomien var så slem.

»Da jeg indgav konkurs, indså jeg, at jeg måtte sig farvel til noget af værdi for at få penge. Selvom det måske ikke lyder sjovt, så mister en olympisk medalje værdi for én. Det er vigtigere, at jeg genvinder stabiliteten i mit liv,« fortalte Sandra Völker tilbage i august til ugebladet Stern.

Svømmeren fra Lübeck havde en stor svømmekarriere og nåede at repræsentere sit land ved OL hele fire gange. Udover de tre OL-medaljer har hun også vundet flere verdensmesterskaber.

Læs også: Ny storhyldest til Wozzy: Her er hun bedst af alle

Den sportsligste succes forvandlede sig dog til et økonomisk mareridt nogle år efter sit karrierestop. Men nu kan Sandra Völker kalde sig gældfri. Den tidligere OL-atlet kalder nu svømmeren Sandra Völker for fortid, og hun vil fremover i stedet være et jordnært menneske, som hun selv beskriver det.

Sandra Völker er tidligere verdensrekordindehaver på 50 meter fri.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

DMIs meteorolog har en nedslående...
bt.dk
Tjener tilbød Jes Dorph en fadøl: Jeg...
bt.dk
Ziegler om forhandlinger: Jeg er...
bt.dk
Se det søde billede: Filmstjerne er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx