Wozniacki om 2014-finale: Det er helt anderledes end i 2009Wozniacki om 2014-finale: Det er helt anderledes end i 2009

Den danske tennisspiller svarede før søndagens finale på den danske presses spørgsmål.

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

Den danske tennisspiller svarede før søndagens finale på den danske presses spørgsmål om alt fra sæsonfinale til forkølelse. Læs det ufiltrerede interview her.

Er du rask og frisk, Caroline?

- Ja, det er jeg.

Det er helt overstået (med forkølelsen)?

- Ja.

Kan du ikke prøve at forklare, hvordan det var at falde til ro efter semifinalesejren, var det let at falde i søvn?

- Ja det var egentlig ikke noget problem. Vi var bare ude og spise lidt i går aftes, og så tog vi hjem og så lidt fjernsyn, og så gik jeg i seng. Så det var meget stille og roligt, som enhver anden dag.

Bookmakere: Så lille er Wozniackis chance for finalesejr
Bookmakere: Så lille er Wozniackis chance for finalesejr

Storebror sladrer om Wozniacki: - Selvfølgelig bliver hun nervøs
Storebror sladrer om Wozniacki: - Selvfølgelig bliver hun nervøs

Det kan nogen gange godt være lidt svært at sove på grund af adrenalinen, men du har jo et godt sovehjerte, det virkede måske?

- Ja, der var ikke nogen problemer. Jeg har nogen gange problemer med at sove efter aftenkampe, der tager det lidt tid at falde til ro, men fredag spillede vi forholdsvis tidligt, så det var okay.

Det er en kamp (finalen mod Williams), du har ventet længe på. Hvordan tror du, du kommer til at have det i morgen?

- Jeg kommer til at være en lille smule nervøs, når jeg går derud. Men samtidig kommer jeg til at glæde mig, det er en stor oplevelse og en god position at være i.

Har du det anderledes nu end for fem år siden?

- Ja, det tror jeg, der er helt sikkert mere ro på nu her. Det er lidt mere stille og roligt, jeg tager det mere som enhver anden kamp.

Hvad giver den her turnering dig af perspektiver? Du er tilbage i top-10 uanset finaleresultatet. Hvad giver det af perspektiver for resten af sæsonen og næste år?

- Jeg håber på, jeg får en god slutning på sæsonen. Men ellers så håber jeg på, jeg er skadesfri og kan træne på mit højeste niveau. Gør jeg det, kommer resultaterne automatisk.

Hvad vil en sæsonfinale betyde for dig?

- Det er det alle træner for at være i top-8 i slutningen af året, så man kan være der. Det er helt sikker noget, jeg gerne vil.

Kan du ikke prøve at tage os tilbage til 2009 og finalen. En fantastisk fornemmelse sagde du selv efter kampen, hvordan husker du den i dag?

- Jeg husker på en kamp, hvor jeg havde min chancer. Jeg var foran i første sæt, men tabte det. Samtidig havde Clijsters mere erfaring, hun havde været der før. Det var min første grand slam-finale, lidt overvældende måske, men den her gang er det anderledes. Jeg skal bare ud og kæmpe og gøre, hvad jeg kan.

Legenden Wilander: Sådan vinder Wozniacki finalen
Legenden Wilander: Sådan vinder Wozniacki finalen

Serena om Wozniacki: Vi håbede på at mødes i finalen
Serena om Wozniacki: Vi håbede på at mødes i finalen

Hvordan vil du gribe det an mod Serena?

- Jeg skal ind og serve og returnere godt. Jeg skal prøve at styre og være aggressiv. Hun må ikke styre for meget.

Hun må ikke komme ind og slå sine hurtige vinderslag?

- Det kommer hun til, samtidig så handler det om at prøve at holde hende tilbage.

Hvor meget bliver det en mental kamp.? Du vil gerne styre, men det er ikke muligt altid mod Serena med hendes power. Hvor meget bliver det en mental kamp med dig selv for ikke at blive frustreret, når hun slår en masse vindere, det kommer hun antageligt til?

- Egentlig kommer det ikke til at være særligt frustrerende, jeg kommer til at spille på den måde, jeg gerne vil. De sidste par kampe har vist, at jeg har været tæt på, og forhåbentligt kan vi få sådan en god kamp igen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx