05/04-18 12:26

Veszprem-svensker afviser klubbens løntrusselVeszprem-svensker afviser klubbens løntrussel

Spillerne i storklubben Veszprem er ikke blevet straffet økonomisk, som den ungarske klub truede med.

storybild

Klubledelsen i Veszprem lovede bål og brand før returkampen i Champions League mod Skjern Håndbold. Ifølge Andreas Nilsson får spillerne i Veszprem dog løn som aftalt. Scanpix/Boglarka Bodnar

Veszprem. Det gik hedt for sig i optakten til Veszprems returmøde med Skjern Håndbold i Champions League.

Efter nederlaget i det første opgør i ottendedelsfinalen, meddelte ledelsen i den ungarske storklub, at spillerne risikerede at mærke en skuffende sæson på pengepungen.

Det er dog ikke sket ifølge svenske Andreas Nilsson, der spiller i Veszprem.

Han siger til aftonbladet.se, at klubbens spillere ikke er blevet straffet økonomisk.

Spørgsmål: Får I fuld løn?, spørger avisen.

- Jada, de kan ikke gøre noget, siger Nilsson.

Spørgsmål: Ville de kunne gøre noget rent juridisk?

- Det kan de vel ikke. Det vil jo være kontraktbrud mod spillerne, så det er ikke lovligt.

Spørgsmål: Har du fået løn siden udmeldingen?

- Ja, det har jeg, og den var, som den skulle være, siger Andreas Nilsson.

Efter nederlaget på 25-32 i Skjern meddelte klubben få dage før returmødet med Skjern på sin officielle hjemmeside, at holdets præstation i denne sæson havde været uacceptabel i forhold til præstation og spillernes attitude.

Veszprem gjorde det klart, at klubbens historie og tradition var udstillet, men noget tyder på, at det måske var spil for galleriet for at nedtone utilfredsheden hos sponsorer og fans

- Klubben og firmaet bag holdet har besluttet at suspendere den del af lønnen, der ligger ud over grundlønnen hos førsteholdsspillerne og trænerstaben indtil afslutningen på det ungarske mesterskab.

- Klubben vil træffe en endelig beslutning om emnet i henhold til holdets præstation i de kommende kampe, skrev Veszprem blandt andet.

Returkampen endte med en sejr til Veszprem, men den var ikke stor nok til at gå videre i Champions League, og derfor er det Skjern, der i to kvartfinalekampe møder franske Nantes om en plads i Final 4.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Hovedvej flyder med gylle: 'Der...
bt.dk
Kritisk fase i Forligsen: Flere...
bt.dk
FCK's nye superstjerne: Ville sgu...
bt.dk
Så du ham? Verdensstjerne rendte...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx